Politik

Uansvarlig finanslov for uddannelse og forskning

Regeringens forslag til finanslov for 2016 indeholder som forventet store besparelser på uddannelserne, men desværre også en milliardbesparelse på forskningen. Kvalitetsdagsordenen er hermed sat på standby og erstattet af en uansvarlig nedskæringspolitik. Akademikerne finder det dybt bekymrende, at regeringen ikke har en stærkere prioritering af samfundets investeringer i uddannelse og forskning, der netop er forudsætningen for, at vi også i fremtiden kan finansiere vores velfærdssamfund.

”Indtil for ganske nylig drøftede vi, hvordan vi kunne forbedre kvaliteten i uddannelserne inden for en i forvejen stram økonomisk ramme og øge ambitionerne på forskningsområdet for at styrke vækst og konkurrenceevne. Med regeringens finanslovsforslag flyttes fokus nu desværre fra investeringer til gavn for de kommende generationer, og i stedet får vi endnu mere pressede uddannelser og færre forskningsprojekter. Det er svært at se perspektivet i den strategi”, udtaler Finn R. Larsen, formand for Akademikerne.

Regeringen foreslår, at forskningen beskæres med 1,4 mia. kr., og dermed forventes de of-fentlige forskningsinvesteringer at ende på 1,01 pct. af BNP i 2016 mod forventet 1,10 i 2015. Pengene hentes først og fremmest fra forskningsreserven, hvor der kun bliver 671 mio. kr. til fordeling i 2016 – hele 924,7 mio. kr. mindre end hidtil budgetteret i 2016 og 635,6 mio. mindre i 2017. Det vil efter al sandsynlighed få negative konsekvenser for bevillingerne til fx Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden, og dermed for antallet af nyskabende forskningsprojekter, herunder forskningssamarbejderne mellem virksomheder og universiteter.

”Så ringe et ambitionsniveau har vi ikke set siden før den tid, hvor Danmark forpligtede sig på Barcelonamålsætningen i midten af nullerne, og nu risikerer vi at miste Danmarks position som en af de førende forskningsnationer”, siger Finn R. Larsen.  ”Vi får også sværere ved at fastholde afgørende forskning og udvikling i samarbejde med de store globale virksomheder, og den offentlige forskning kan ikke i samme grad som tidligere fungere som en vigtig driver for den stagnerende private forskningsindsats.” 

Der er dog nogle få lyspunkter at glæde sig over: Taxameterløftet for humaniora og samfunds-videnskab videreføres. Samtidig fastholdes midlerne til universiteternes basisforskning som tidligere budgetteret ligesom den 3-årige budgetsikkerhed på basismidlerne fastholdes. Men hvis der bliver færre midler til Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden, så betyder det i sidste ende også færre eksterne forskningsmidler til universiteterne.

 

[X]