Politik

Trepartsaftale i hus med flere gode tiltag for akademikere

Der er nu indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, herunder Akademikerne, om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Det mest centrale for regeringen har været at forpligte DA og LO på en aftale om flere praktikpladser, så der bliver flere faglærte til virksomhederne i fremtiden. Set fra Akademikernes vinkel er det væsentligste resultat fra forhandlingerne, at aftalen lægger op til at forlænge bevillingen til den såkaldte trainee-indsats (Akademikerkampagnen) for de næste to år og at der er afsat en pulje på 2 mio. kr. til forsøg med Akademikernes forslag om matchmoduler på IT-området.

Trepartsforhandlingerne har først og fremmest haft fokus på de ufaglærte og faglærte, og i forhandlingerne har det været en udfordring overhovedet at få dagsordensat, at der også er en del områder, hvor virksomhederne mangler højtuddannet arbejdskraft. Akademikerne har løbende arbejdet på at sætte spot på denne udfordring, og det lykkedes da også at få indføjet en forlængelse af Akademikerkampagnen med 10 mio. kr. i perioden 2017-2018.

Derudover er det også lykkedes at få en første åbning for forslaget fra Akademikernes bestyrelse om, at der på områder med mangel på højtuddannet arbejdskraft bør udvikles en række matchmoduler, der kan give ledige de rette kompetencer. Der er sat en pulje på 2 mio. kr. af til pilotprojekter på IT-området.

Gevinster for akademikerne
”Det er afgørende for virksomhedernes udvikling, at de har den rigtige arbejdskraft til rådighed – og der skal selvfølgelig være tilstrækkeligt med faglærte, som denne aftale lægger op til. Men vi må ikke glemme, at der også mangler højtuddannede på en række områder, og derfor er det vigtigt, at Akademikerkampagnen nu kan fortsætte det vigtige arbejde med at matche ledige akademikere og virksomheder,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

”Det er også meget positivt, at vi med aftalen har fået mulighed for at tage hul på arbejdet med at udvikle matchmoduler til de ledige, der næsten har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Vi må videre ad det spor til foråret,” fortsætter Lars Qvistgaard.

Flere praktikpladser og analyser i ekspertgruppe
Aftalens del om flere praktikpladser og flere faglærte har bl.a. som mål, at fuldførelsen på erhvervsuddannelserne skal øges væsentligt, og at en langt større del af lærlingene skal i virksomhedspraktik frem for i skolepraktik. Derfor lægges der større pres på virksomhederne, som vil blive belønnet økonomisk for at tage lærlinge og straffet for ikke at gøre det i tilstrækkeligt omfang. Selve modellen for, hvordan dette skal udregnes, er kompliceret og tåler nok ikke et nærmere eftersyn fra regeringens eget virksomhedsforum for enklere regler. Men gevinsten skulle gerne blive, at virksomhederne også i fremtiden har tilstrækkelig faglært arbejdskraft.

Hvordan vi derudover sikrer tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne vil der først blive trepartsforhandlinger om sidst på foråret 2017, når overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er afsluttet. Men som en del af denne aftale indgår det, at der nedsættes en ekspertgruppe om efter- og videreuddannelse, som skal analysere det offentlige VEU-system og se på, hvordan virksomhedernes og medarbejdernes behov og muligheder for kompetenceudvikling har ændret sig. Gruppen skal også komme med bud på, hvad der skal til for at VEU-systemet har tilstrækkelig sammenhæng, fleksibilitet og omstillingsparathed.

Efter- og videreuddannelse for højtuddannede må mere i fokus
Ekspertgruppens kommissorium er forhandlet på plads helt ned i detaljen som en del af trepartsaftalen. Også i denne forhandling har det været en stor udfordring at få sat fokus på de områder, hvor der mangler akademisk arbejdskraft, og på hvordan efter- og videreuddannelse af ledige højtuddannede kan bidrage til at imødekomme den efterspørgsel.

Med aftalen er der dog lagt op til, at man i næste trepartsrunde drøfter, hvordan det samlede efter- og videreuddannelsessystem fungerer og hvilke barrierer der kan være for, at forskellige grupper kan gøre brug af mulighederne for efteruddannelse. Først og fremmest ser man på AMU-området, men det videregående efter- og videreuddannelsessystem vil også blive adresseret i en særskilt proces, såfremt parterne ser behov for det.

”Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at en lang grunduddannelse ikke i sig selv er nogen garanti for, at højtuddannede har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Derfor kan efter- og videreuddannelse være et vigtigt redskab til at sikre, at virksomhederne har højtuddannede med de rette kompetencer til rådighed. Der kan fx udvikles matchmoduler til de ledige, som næsten har de rette kompetencer til konkrete job,” siger Lars Qvistgaard.

Trepartsforhandlingerne om voksen- og efteruddannelse genoptages i foråret 2017 på den anden side af finanslov, 2025-planen og fornyelsen af overenskomsterne på det private industri-arbejdsmarked.

Læs aftalen

Se pressemeddelelsen fra Akademikerne

[X]