Politik

Regeringens forslag til skattereform kan rokke ved tilliden til det danske pensionssystem

Regeringen har præsenteret sin skattereform ”Danmark i arbejde”, skatten på arbejde lettes med 14,1 mia. kr.

Nu starter regeringens arbejde med at finde et flertal for skattereformen. Undervejs kan der sagtens ske væsentlige ændringer i forhold til regeringspartiernes eget udspil, hvis der skal findes en landingsbane.
 
Skattereformen er tiltænkt at påvirke arbejdsudbuddet, de offentlige budgetter, den sociale profil m.m. Regeringens udspil til en skattereform vil selvfølgelig derfor også indgå som en del af bagtæppet for de pågående trepartsforhandlinger.
 
Ser vi nærmere på indholdet i udspillet, så har justeringerne af topskattegrænse og beskæftigelsesfradrag et vist potentiale i forhold til at udvide arbejdsudbuddet. Da det har været en grundlæggende præmis, at reformen skulle være en fuldt finansieret skatteomlægning, så er det imidlertid væsentligt at granske, hvor regeringen har fundet pengene til den velmente styrkelse af arbejdsudbuddet. I jagten på at finde finansiering til at lette skatten på arbejde foreslår regeringen nemlig flere justeringer af forholdene for (kommende) pensionister, som kan ændre de erhvervsaktives incitamenter til at spare op til alderdommen. Faktisk så store incitamentspåvirkninger, at man principielt bør dømme 'overtrådt'.

For akademikere kan den foreslåede ændring i sammensætningen af folkepensionen få væsentlige konsekvenser, herunder reducere incitamentet til at spare meget op til pension. Folkepensionens grundbeløb nedsættes med 13.600 kr. (2013 niveau) mod en tilsvarende stigning i det indkomstafhængige pensionstillæg. Da AC'ere allerede i dag for de flestes vedkommende har høje pensionsudbetalinger, der betyder fuld modregning i pensionstillægget, kan ændringen sidestilles med, at en typisk AC'er kommer til at betale en merskat på pensionsudbetalinger på i størrelsesordenen 4-5%. Dette da reduktionen i folkepensionens grundbeløb slår fuldt igennem på den samlede indkomst. Omlægningen foreslås gennemført med et fast kronebeløb, hvilket betyder at mindre pensioner belastes relativt mere.

Dertil kommer, at topskattegrænsen ikke hæves for personer over folkepensionistalderen. Dette rammer særligt akademikergruppen, dels fordi akademikerne har de største pensioner, og dels fordi flere akademikere vælger at fortsætte karrieren, selvom den normale pensionsalder er passeret. Sådan en 'aldersskat' vil indskrænke arbejdsudbuddet blandt seniorer og reducere incitamentet til at spare solidt op til alderdommen.

Endvidere foreslås afskaffelse af fradragsretten for indbetaling til kapitalpension mod, at der ikke er skat på udbetaling af kapitalpension. Det giver skatteindtægter nu og her, men man kan stå og mangle disse skatteindtægter senere. Man skal desuden ikke glemme, at pensionsmidler er "ude at arbejde", indtil de engang skal udbetales. Den foreslåede manøvre betyder altså, at der sker færre investeringer i danske virksomheder og realkreditobligationer.
 
Alt i alt bør man være påpasselig med at lave skattereformer, som kan rokke ved tilliden til pensionssystemet. Ikke mindst fordi det kan skabe frygt for en glidebane: Når der først er åbnet for øget skat på pension, er der stor sandsynlighed for, at politikerne næste gang der skal findes finansiering, vil skæve til pensionsopsparingerne igen. Et samfunds succes afhænger i høj grad af, at der skabes en tilstrækkelig opsparing. Frygter de erhvervsaktive, at skatten på pension stiger i fremtiden, reduceres lysten til at spare op til pension. 
 

Hovedelementer i regeringens skattereform:

Topskattegrænsen hæves gradvist til 467.000 kr. frem til 2022. Stigningen kommer kun til at gælde for folk under folkepensionsalderen.

Beskæftigelsesfradraget til alle i arbejde forhøjes fra 5,6 pct. til 10,65 pct. af indkomsten i 2022. Det betyder, at det maksimalt stiger fra 17.900 kr. til 34.100 kr.

Enlige forsørgere vil få et ekstra beskæftigelsesfradrag på 6,25 pct. eller maks. 20.000 kr.

Rentefradrag for boligejere med renteudgifter over 100.000 kr. for et par beskæres yderligere fra 2017.

Børnechecken aftrappes for modtagere, der har en lønindkomst over ca. 760.000 kr. For ægtepar kan der være yderligere aftrapning.

Overførselsindkomsterne skal frem til 2022 have en lavere årlig stigning end ellers planlagt.

Iværksætterskatten afskaffes.

Tiltag mod social dumping. Det såkaldte rejsefradrag nedsættes fra 50.000 kr. til 25.000 kr.

Ældrechecken og pensionstillægget forhøjes.

Lønsumsafgiften på bankernes lønudgifter hæves med 1,8 pct. til 12,3 pct.

Virksomheder får i 2012 og 2013 en ekstra skatterabat ved afskrivning af produktionsudstyr. De vil få mulighed for at afskrive 115 pct. af investeringen i stedet for 100 pct.

Reglerne for firmabiler strammes, så den høje skattesats betales i tre år, uanset hvornår på året man får bilen.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til afdelingschef Niels Lykke Jensen nl@ac.dk, tlf. 22495859 eller chefkonsulent Rasmus Conradsen, rc@ac.dk, tlf. 22495867

Regeringens forslag til skattereform

[X]