Politik

Offentlige ledere mangler penge til kompetenceudvikling

Der mangler midler til de mange nye initiativer, som regeringen lægger op til i sin nye reform for bedre ledelse. Kommuner og regioner skal selv betale inden for den eksisterende økonomiske ramme, hvis ikke regeringen afsætter penge til de mange gode forslag.

Bedre ledelse på de offentlige arbejdspladser handler om en stærkere holdindsats. Regeringen kommer med sit nye reformudspil med forslag til hvordan offentlige ledere klædes på til fremtiden, men for mange initiativer handler om proces i stedet for løsninger, der gør en forskel her og nu.

”De offentlige ledere er helt afgørende for en stærk offentlig sektor. Derfor skal vi give dem en hjælpende hånd. Det betyder, at vi skal give dem større frihed til løbende at dygtiggøre sig. Det er nødvendigt for at blive ved med at udvikle og forny den offentlige sektor til gavn for borgerne.”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. 

”Det er positivt, at regeringen ønsker at udvikle de offentlige ledere og styrke deres kompetencer, herunder at gennemgå og udvikle nye lederuddannelser. Jeg ser frem til at Akademikerne, bliver taget med i samarbejdet om udviklingen af lederuddannelser og de nye initiativer om øget mobilitet.”, siger Lars Qvistgaard.

[X]