Politik

Nyt regeringsgrundlag gennemgået med akademikerbriller

Akademikerne præsenterer her et overblik over de forslag og områder fra det nye regeringsgrundlag, som berører Akademikernes politiske arbejde og forhandlingsområdet.

Reformarbejdet for de videregående uddannelser og SU fortsætter
VLAK regeringen fortsætter de af V regeringens igangsatte reformarbejder på universitetsområdet og de øvrige videregående uddannelser. Bevillingssystemet skal understøtte kvalitet, beskæftigelse og regionalt udbud, men fortsat være enkelt. Universiteternes bestyrelser skal have mere ansvar, men fortsat være politisk uafhængige. SU’en skal gøres robust overfor tilstrømning af udenlandske studerende, men fortsat være generøst.

Som altid ligger djævlen i detaljen. Det er derfor for tidligt at sige noget mere præcist om, hvorvidt formuleringen skal læses som en renoncering af de ministerielle overvejelser om ministerudpegede eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Modsat er regeringen ganske klar i forhold til SU’en, idet det fremgår, at SU’en skal omlægges sådan som skitseret i V-regeringens udspil ”Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system”. Det nye er dog, at det samlede provenu ved en omlægning af SU-systemet skal placeres i en kompetencepulje, der skal anvendes til at ruste arbejdsstyrken til fremtidens arbejdsmarked, altså til efter- og videreuddannelsestiltag.

Den nye regering adopterer endvidere V regeringens pejlemærker for de videregående uddannelser. 60 pct. af de nyuddannede skal finde job i den private sektor, og beskæftigelsen for de nyuddannede skal være mindst på niveau med gennemsnittet for den erhvervsaktive befolkning. Regeringen anerkender således ikke, at nyuddannedes vej til første job oftest er betinget af en naturlig søgeledighed.

På den positive side kan det konstateres, at den nye uddannelses- og forskningsminister fortsat agter at nedsætte et udvalg for bedre universitetsuddannelser, der blandt andet skal undersøge muligheden for en erhvervskandidatuddannelse, som Akademikerne har været med til at foreslå.

Endelig har den liberalistiske tanke om private universiteter fundet plads i regeringsgrundlaget. Hvorvidt det forhold, at regeringen er ”åben over for private universiteter” også betyder en aktiv politik for området, kan der endnu kun gisnes om.

Vækstudspil og strategi for Danmarks digitale vækst på vej
Den nye regering bebuder et vækstudspil, som bl.a. skal lempe skatterne for virksomhederne og øge deres investeringer, lempe skatten for iværksættere og give små nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital samt lette generationsskifte for virksomhederne.

Regeringen bebuder bl.a. lavere skat ved generationsskifte og ambitionen er, at en virksomhed i 2025 slet ikke skal betale afgifter ved overdragelse til familie eller en erhvervsdrivende fond. Et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen indgår også fortsat som en del af regeringsgrundlaget, og det samme gør den tidligere bebudede strategi for deleøkonomi. Deleøkonomien skal understøtte velfungerende markeder, der skal betales skat i overensstemmelse med skattereglerne, og den skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde.

Virksomhederne kommer dog til at vente lidt endnu, for vækstudspillet kan nok først forventes til foråret 2017. Udspillet skal nemlig bygge på bl.a. anbefalingerne fra et helt nyt Iværksætterpanel og fra det tidligere Produktionspanel 4.0, som nu er omdøbt til Digitalt Vækstpanel, og som skal aflevere sin rapport til regeringen senest til april 2017.

Regeringen bebuder i forlængelse heraf også en samlet strategi for Danmarks digitale vækst, der skal bringe Danmark i front i forhold til at udnytte de teknologiske muligheder. Regeringen vil desuden nedsætte et Råd om gode konkurrencevilkår, som løbende skal følge og efterse erhvervsvilkårene for virksomhederne.

Regeringens vækstpolitik fremstår således som noget af et kludetæppe med mange overlappende råd og strategier, så det kan blive svært at se, hvor hovedprioriteringerne ligger. Det ved vi forhåbentlig mere om til foråret, hvor en del af de mange strategier forventes offentliggjort.

Endelig optræk til en samlet iværksætterpolitik for Danmark
Efter mange års små dryp kommer der nu endelig et ambitiøst iværksætterinitiativ. Den nye regering anerkender, at en iværksætterpolitik kræver erfaringer og indsigt fra de, der har set, og været der selv.
 
Akademikerne har stor ros til den nye regerings forslag om at nedsætte et iværksætterpanel, hvor iværksættere får en central rolle. Vi opfordrer regeringen til at inddrage videniværksættere i panelet, da de typisk har en større omsætning, kommer hurtigere ind et positivt vækstforløb og generelt skaber mere robuste virksomheder.
 
Når regeringen nedsætter et Iværksætterpanel, så starter vi ikke helt fra nul. Fra iværksætterpilotordningen er der gode erfaringer med at yde en beskeden økonomisk støtte til de nyuddannede, der starter en virksomhed baseret på en forretningsidé med et stort vækstpotentiale. Med en forholdsvis lille økonomisk investering er der store samfundsmæssige gevinster at hente i form af både jobskabelse og økonomisk vækst.
 
Der er sket meget de seneste år med både studerende og universiteter. De er i dag mere end nogensinde bevidste om behovet for at udvikle kompetencer til at starte virksomhed. De unge har store krav og forventninger til det arbejdsmarked, de skal ud på. Flere og flere studerende vælger derfor at skabe deres eget job, deres egen virksomhed allerede under studietiden. Den ambition og evne til at sætte i værk, skal vi som samfund bakke op om og finde veje til at understøtte både politisk og økonomisk.
 
Akademikerne stiller op til drøftelser af, hvordan vi får sat de bedste rammer om de unges skabertrang, så både de og vi kan få indløst vækst- og innovationspotentialet.

Svage ambitioner på forskningsområdet
På forskningsområdet er den nye trekløverregering lige så uambitiøs som den tidligere Venstreregering: Regeringens mål er fortsat at fastholde status quo i de offentlige forskningsinvesteringer på 1 pct. af BNP. Det er ikke en kurs, som bidrager til at fastholde Danmarks position som forskningsmæssigt foregangsland.

I regeringsgrundlaget savnes forslaget fra 2025-planen om større fradrag for virksomhedernes merinvesteringer i forskning og udvikling. Der blev foreslået indført et bonusfradrag for at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling. I dag er der 100 pct. afskrivning, og forslaget lød på et bonusfradrag, så det bliver 150 pct. for SMV’er og 125 pct. for store virksomheder. 

Det er ikke overraskende, at der lægges stor vægt på, at de offentlige forskningsinvesteringer bliver anvendt, så de skaber mest værdi for erhvervslivet og resten af samfundet. Der arbejdes med en effektanalyse af forsknings- og innovationsindsatsen, og regeringen ser den som et grundlag for at prioritere de offentlige forskningsmidler. Forhåbentlig vil den også tage udgangspunkt i det kommende prioriteringsgrundlag for forskning, FORSK2025.

Beskæftigelsesindsats og tilbagetrækning flugter 2025-plan
Regeringen opretholder intentionen fra 2025-planen om at indføre en særlig jobpræmie målrettet langtidsledige, der kommer i arbejde. De øvrige formuleringer vedrørende beskæftigelsesindsatsen er på et meget højt abstraktionsniveau, idet der blot lægges op til en mere enkel og ubureaukratisk udmøntning af beskæftigelsespolitikken – med respekt for de indgåede forlig på området.

Regeringen vil også med udgangspunkt i 2025-planen komme med et nyt oplæg om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og det er også stadig på programmet at fremsætte et udspil til et nyt feriesystem, hvor ferie afholdes i takt med, at den optjenes – baseret på anbefalingerne fra Ferielovsudvalget.

Trepartsdrøftelserne er stadig på programmet
Det er positivt, at revitaliseringen af trepartsinstitutionen ser ud til at overleve regeringsudvidelsen. Ifølge regeringsgrundlaget vil den nye regering ”fortsætte det konstruktive trepartssamarbejde med arbejdsmarkedets parter om væsentlige samfundsudfordringer, herunder styrket og mere målrettet voksen- og efteruddannelse.” Det fastholdes således, at næste trepartstema er voksen- og efteruddannelse med fokus på at styrke og målrette mulighederne for ufaglærte og faglærte.

Strammere offentlig økonomi
Regeringsgrundlaget lægger op til en strammere offentlig økonomi. Således er intentionen, at udgiftsvæksten til offentlig service (offentlig forbrug) skal reduceres til i gennemsnit 0,3 pct. om året, hvilket er væsentligt under den vækst, den demografiske udvikling alene vil tilsige frem mod 2025. Dette vil alt andet lige indsnævre forhandlingsrummet og stille nye væsentlige krav til effektiviseringer i den offentlige sektor, samtidig med at dette krav kan føre til faldende offentlig beskæftigelse. Dertil kommer, at med regeringsgrundlaget liggers op til et krav om strukturel balance på de offentlige finanser, herunder at udgiftstrykket skal reduceres frem mod 2025. (De konkrete krav må afvente en opdateret 2025-plan fra regeringen, som ventes at komme i starten af det nye år).

Ambitioner om skattenedsættelser – fastfrysning af grundskyld og topskattenedsættelser - vil alt andet lige stramme den offentlige økonomi og gøre råderummet til de initiativer, regeringen ellers fremfører i regeringsgrundlaget, begrænset.

Fornyelse af den offentlige sektor
Regeringsgrundlaget sætter også fokus på Fornyelse af den offentlige sektor, og her oprettes et nyt ministerium for offentlig innovation, og der nedsættes en Ledelseskommission. Derudover er der en lang række tiltag på det offentlige område, bl.a. med fokus på konkurrenceudsættelse, fritvalg, digitaliseringstrategi mv.

Selvom regeringsgrundlaget lægger op til tillid til medarbejdernes faglighed, afbureaukratisering og forenkling, bliver der ikke tale om et overordnet skifte i styringen af den offentlige sektor. Derimod ligges op til en fortsættelse af det nuværende regime med justeringer i forhold til mere systematisk benchmarking af resultaterne og styrket fokus på resultaterne.

Nyt ministerium for offentlig innovation varetager overenskomstforhandlinger
Med dannelsen af regeringen Lars Løkke Rasmussen III oprettes et nyt ministerium for offentlig innovation Følgende områder under finansministeren henlægges til ministeren for offentlig innovation: Sager vedrørende modernisering. Fornyelse. Effektivisering -og styring af den offentlige sektor, overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale; Sager vedrørende digitaliseringsmæssige forhold og it, herunder er modernisering samt ressortansvaret for sager vedrørende Moderniseringsstyrelsen inklusive Kompetencesekretariatet og Center for Offentlig Innovation, Digitaliseringsstyrelsen, Statens IT og Statens Administration. I regeringsgrundlaget står der, at den departementale ekspedition af sager vedrørende ovenstående forretningsområder sker i Finansministeriet under ledelse af ministeren for offentlig innovation og på dennes ansvar.

Et væsentlig element i at sikre en veldrevet offentlig sektor er god ledelse, og derfor er Ledelseskommission et godt tiltag. Dels for at styrke ledelsen og styringen i den offentlige sektor, men god ledelse kan også bidrage til et godt arbejdsmiljø med højt motiverede medarbejdere, som alt andet lige også øger deres arbejdsindsats.

Udflytning af statslige arbejdspladser
Der ligges også op til, at der i 2018 vil komme en ny bølge af udflytning af statslige arbejdspladser, når vi er ovre den nuværende ordning.

Et nyt skattevæsen
I regeringsgrundlaget skal der fortsat investeres massivt i et nyt skattevæsen. Det skyldes, at en række strukturelle udfordringer gør dette nødvendigt for at genoprette tilliden hertil.

”Disruptionrådet”
Der er i regeringsgrundlaget også fokus på fortsat kompetenceudvikling med fokus på fremtidens arbejdsmarked, hvor den digitale udvikling vil spille en tiltagende rolle. Dette bliver fokus for ”Disruptionrådet”.

Pensionssystemet og lidt senere tilbagetrækning
Der sættes i regeringsgrundlaget også fokus på pensionssystemet og lidt senere tilbagetrækning, begge dele i tråd med oplægget fra den præsenterede 2025-plan.

Et moderne Arbejdsskadesystem
Der indgår også planer om Et moderne Arbejdsskadesystem i Regeringsgrundlaget. Her savnes i øjeblikket fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som i fremtiden bliver en tiltagende udfordring.





[X]