Politik

Finansministeren bør have en bedre kugleramme

Fremtidens politiske reformer bør basere sig på mere nuancerede analyser af konsekvenserne for dansk økonomi, end det er tilfældet nu. Sådan lyder det fra Akademikerne i forlængelse af den nye vismandsrapport, som er blevet offentliggjort i dag.

Finansministeriets regnemaskine bør i fremtiden også inddrage de dynamiske effekter, der opstår, når der spares på offentlige ydelser som fx børnepasning, uddannelse og sundhed. Det er ikke godt nok, som regeringen nu gør det i sin 2025-plan, kun at lade de dynamiske effekter af skattenedsættelser indgå i beregningsgrundlaget. Det er en af pointerne i den nye vismandsrapport, som er udgivet i dag.
 
”Jeg er glad for, at formandsskabet tager den vigtige problemstilling op, det er at kvalificere den regnemaskine, der nu bruges til at gennemføre vidtgående reformer med store konsekvenser for danskerne og lønmodtagerne. Politiske reformer bør besluttes på baggrund af et bedre og mere nuanceret vurderingsgrundlag, end vi gør i dag. Det kan finansministeriet nemt bidrage til”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.  
 
Dansk økonomi kernesund
I den nye vismandsrapport slås en positiv tone an for udviklingen i dansk økonomi, som ifølge nøgletallene er kernesund. Den økonomiske vækst ventes øget til godt 2 pct. i 2017 og 2018, og det betyder ca. 100.000 flere jobs til danskerne. Det skyldes en øget eksport, men også at den indenlandske forbrugs- og investeringslyst tiltager.
 
De positive udviklingstegn gælder også for de offentlige finanser. Balancen mellem statens indtægter og udgifter sikrer en god sundhedstilstand i de offentlige finanser i mange år frem. Dansk økonomi er sund, så langt øjet rækker.
 
Faktisk vurderes det, at den nuværende finanspolitik ikke bare er holdbar – den er overholdbar.
 
”Det er opløftende, at dansk økonomi og de offentlige finanser er så stærke. Derfor bør de sparekrav, regeringen er i gang med at rulle udover hele uddannelsessektoren, lempes. En overholdbar finanspolitik overflødiggør behovet for besparelser på SU og omprioriteringsbidraget”, siger Lars Qvistgaard.
 
Dansk økonomi er robust. Det bekræftes også ved den store tiltro, der flyder i Danmarks retning internationalt. Bl.a. andet har EU-kommissionen i foråret lempet det strukturelle offentlige underskudskrav til Danmark fra før ½ pct. af BNP til nu i stedet at lægge på 1 pct. af BNP.

[X]