FFL20: Der skal være penge til at gennemføre mærkesagerne

FFL20: Der skal være penge til at gennemføre mærkesagerne

Regeringens udspil til finanslov for 2020 er en konkret illustration af statsministerens udtalelser i gårsdagens åbningstale: ”Vi har kun taget det første skridt. Og der er lang vej.” Regeringen har mange fornuftige mærkesager såsom 70 pct. reduktion af klimagasser, 1 mia. kr. til nye investeringer i grøn forskning og stop for nedskæringer på uddannelse, men der skal også være penge til at gennemføre mærkesagerne. Og det er der ikke helt.

”Ingen ved hvad der reelt skal til for at reducere udledningen af klimagasser med 70 pct., så her må vi vel lade tvivlen komme regeringen til gode og give point for at sætte et højt ambitionsniveau. Hvad det koster at nå målet ved vi først i 2030 – eller måske senere. Men der er i hvert fald brug for at satse højt fra starten, og her synes jeg, at regeringen er lidt for tøvende,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

En del af vejen til at nå klimamålet går efter alt at dømme via mere forskning i grønne løsninger inden for klima, miljø og energi. Regeringen har brystet sig af, at den har sat 1 mia. kr. ekstra af til grøn forskning, og med de nye mål på området er det helt uomgængeligt med flere penge til dette område. Men meget tyder på, at der ikke kun er tale om nye penge, men at nogle af pengene også skal hentes fra andre forskningsaktiviteter.

 ”Det dur ikke bare at omprioritere på forskningsområdet, for vi får jo ikke mindre brug for gode løsninger på sundhedsområdet eller for penge til den frie forskning, fordi vi har fået et nyt ambitiøst klimamål. Vi vil gerne opfordre til, at man i forhandlingerne finder 1 mia. ekstra i forhold til de samlede statslige forskningsinvesteringer”, siger Lars Qvistgaard.

Desværre er regeringen ikke helt tro mod egne udmeldinger om at ville stoppe besparelserne på uddannelse. Regeringen har godt nok afsat 0,7 mia. kr. til at tilbagerulle omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet, hvilket er rigtig positivt. Men der mangler stadig 290 mio. kr. til at opretholde taxameterløftet, og dermed de aktuelle bevillinger til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Bliver taxameterløftet ikke videreført vil det svare til en besparelse på 5 års omprioriteringsbidrag på én gang for disse uddannelser. Det giver sig selv, at det er uholdbart, og der må hurtigst muligt skabes tryghed omkring uddannelsernes økonomi.

Endelig er det positivt, at regeringen afsætter 50 mio. kr. til forskning i effekterne i tidlige indsatser og til arbejdet med udvikling af de økonomiske regnemodeller. Det kunne eksempelvis være befriende at se modeller, som tæller penge til uddannelse og forskning som investeringer, der kan give et solidt afkast, og ikke bare som en udgift.

[X]