Politik

2020-reformpakken:Regeringen binder sig til masten

Regeringen har her til middag præsenteret sin længe ventede Reformpakke 2020. AC vil her kort informere om de mest interessante eller nye elementer.

Med udspillet - 2020-planen - binder regeringen sig endeligt til masten i flere henseender.

For det første sker der i reformpakken en afgørende kodificering af tidligere kendte grundsøjler i regeringens fremadrettede økonomiske politik med hovedvægt på langt strammere udgiftsstyring, arbejdsmarkedsreformer og hurtigere igennem uddannelserne.

For det andet repræsenterer den bagvedliggende analyse af situationen for den offentlige økonomi, hvor finansieringsbehovet på 47 mia. kr. frem til 2020 er nøgletallet, en form for "makroøkonomisk regneark" for den kommende politisk økonomiske debat om nye initiativer om holdbarheden i dansk økonomi.

Og for det tredje markerer 2020-planen også hovedkanonaden i regeringens valgkampstrategi, herunder den argumentation, som man vil bruge til at vende mod oppositionens investeringsstrategi og finansieringsforslag.

Det skal understreges, at finansieringsbehovet på 47 mia. kr. er halvt klaret med sidste års Genopretningspakke. Hvis Genopretningspakken skal åbnes igen - f.eks. for at vende de igangværende besparelser på uddannelses- og forskningsområderne til en fortsat vækst i samfundsinvesteringerne - er det givet, at det foranliggende reform- og besparelsesbehov på andreområder vil være desto større. Heri ligger også udfordringen for organisationerne på arbejdsmarkedet og for erhvervslivet.

Tilbagetrækningsreform

Regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform indebærer, at store dele af Velfærdsaftalen fra 2006 skal fremrykkes med 5 år. Det betyder, at efterlønsalderen allerede bliver sat gradvist op fra 2014, og at folkepensionsalderen gradvist sættes op fra 2019.

Hermed er der tale om en gradvis afskaffelse af efterlønnen, hvis forligspartierne både før og efter et folketingsvalg tilslutter sig hovedlinien i en sådan tilbagetrækningsreform. Det betyder konkret, at for alle personer under 45 år vil der ikke være nogen efterlønsmulighed, men i stedet for en form for "seniorførtidspension" efter individuel bedømmelse. Isoleret set vil denne afskaffelse mindske incitamentet til at være medlem af en arbejdsløshedsforsikring.

Regeringen anslår, at det samlede tilbagetrækningsudspil vil bidrage til en styrkelse af den offentlige økonomi med 18 mia. kr. i 2020. Det skøn ligger givetvis i overkanten, med mindre det - som AC tidligere har foreslået - suppleres med positive seniorpolitiske initiativer, der kan fremme en arbejdslivskultur, hvor langt flere ældre føler sig tilskyndet til at bevare en stærk tilknytning til et professionelt arbejdsliv langt op i 60'erne. Men samlet set vil en tilbagetrækningsreform, som skitseret i 2020-planen, givetvis bidrage betydeligt til at mindske de kommende årtiers arbejdsstyrke-udfordringer, set i forhold til det nuværende scenarium.

SU-reformudspillet

Regeringen fastholder hovedlinjen i sit SU-reform udspil fra november 2010. SU-reformen retter sig mod såvel studerende på de videregående uddannelser som elever på ungdomsuddannelserne. I forhold til efterårets SU-reformudspil er der dog sket et par ændringer. Der foreslås ikke længere særlige låneordninger til betaling af studieafgifter i udlandet for studerende der ønsker at uddanne sig i udlandet. Endvidere synes regeringen af have opgivet forslaget om at begrænse 1,08 faktorordningen til et år mod nuværende to år, som uddannelsessøgende kan forhøje deres karaktergennemsnit med ved ansøgning om optagelse, hvis de søger senest to år efter adgangsgivende eksamen.

De studerende skal tilskyndes til hurtigere studiegennemførelse indenfor de videregående uddannelser ved at begrænse SU til normeret tid. Desuden vil regeringen belønne de studerende, der starter tidligt og bliver hurtigt færdige med deres uddannelse med en bonus.

Endvidere vil regeringen indføre Start-SU, der giver studerende mulighed for at få de første tre måneders SU udbetalt på én gang ved studiestart samt mulighed for at samle første års studielån i et samlet studiestartslån ved studiestart. Endeligt vil regeringen afskaffe SU til hjemmeboende unge i ungdomsuddannelserne. Pengene skal bruges på at forbedre folkeskolen.

Regeringen begrunder sit SU-reformudspil med, at de studerende skal tilskyndes til hurtigere studiegennemførelse for derved at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

AC vil gerne minde om, at de studerende ved studiestart rent faktisk er blevet markant yngre gennem de seneste fem år. Tendensen kan dels tilskrives det forhold, at de unge har lyttet til politikernes budskab om at blive hurtigere færdige og at uddannelsen skal have et jobperspektiv. Dels at den række af politiske tiltag, der har haft til hensigt at skabe incitament til hurtigere start og gennemførelse, rent faktisk er begyndt at virke.

Set i det lys, advarer AC mod de negative følgevirkninger af at bruge SU-systemet til at løse noget der allerede går i den rigtige retning. De negative følgevirkninger ved at forringe det nuværende SU-system kan vise sig i et lavere uddannelsesniveau, fordi flere risikerer at falde fra af økonomiske grunde, når SU-perioden begrænses.

AC skal også minde om, at Danmark ligger top tre i OECD på den yngre del af befolkningens uddannelsesniveau. Det ekstra SU-år har en central betydning for denne flotte placering, fordi det muliggør at vende negativt frafald fra en uddannelse til positivt omvalg.

Et nyt økonomisk styringssystem: Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Regeringen vil indføre et helt nyt og langt mere bindende styringssystem, som er inspireret af statslige styring i bl.a. Sverige, Holland og Østrig. Hensigten er en langt strammere styring og sanktionsbelagt opfølgning på forholdet mellem besluttede målsætninger og faktiske udgifter i staten, kommunerne og i regionerne.

Hovedelementerne i systemet er, at Folketinget fastlægger 4-årige lofter for hhv. stat, kommuner og regioner - år for år. Lofterne fastlægges ud fra den centrale målsætning om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 og baseres bl.a. på økonomiske fremskrivninger, som alene indregner reformer mv., der er skabt flertal for. Sidstnævnte beregningsforudsætning er en nyskabelse. Hermed prøver man også at skabe større disciplin ved at fjerne muligheden for at indregne "fugle på taget.

Udgiftslofterne vil blive opgjort i konkrete kronebeløb, og på det statslige område skal der i løbet af finansåret iværksættes modgående foranstaltninger, hvis der er tegn på, at loftet ikke bliver overholdt. Overskridelse vil medføre nedjustering af næste års loft. På KL og det regionale område vil lofterne indgå som rammer for de årlige økonomiforhandlinger - de styringsmæssige rammer skal ved manglende overholdelse indeholde såvel individuelle som kollektive sanktioner. Der skal bl.a. indføres forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i budgetåret. Der igangsættes et økonomistyringsprojekt i samarbejde med KL og Danske Regioner.

På det statslige område vil konjunkturafhængige udgifter - fx a-dagpenge - blive holdt udenfor loftet. På det regionale område vil loftet være todelt og udgøres af et loft for sundhedsområdet og et for regional udvikling.

Det Økonomiske Råd får til opgave at vurdere de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, samt at vurdere om de vedtagne lofter er afstemt med de finanspolitiske målsætninger. Rådet skal også overvåge om udgiftslofterne overholdes både i planlægningsfasen og når regnskaberne foreligger. Vurderingen af overholdelsen af målsætningerne lægges dermed "ud af huset" - også en interessant nyskabelse.

Hvorvidt denne udgiftsstyring vil få indflydelse på tilrettelæggelsen af de offentlige lønforhandlinger udestår at blive afklaret.

I en kommentar til 2020-planen udtaler AC's formand, Erik Jylling,

at planen udstiller den utroligt svære balancegang som det er, på den ene side at sikre orden i dansk økonomi og samtidig at give tilstrækkeligt investeringsrum til at skabe de nødvendige vækstbetingelser for danske virksomheder. Realistisk set er det nu nødvendigt at få igangsat mekanismer, som dæmper risikoen for en fortsat ustyrbar offentlig udgiftsvækst, der konstant er på et højere niveau end væksten i realøkonomien - også selvom det gør ondt. På den anden side kan spareiveren - som vi f.eks. så det med sidste års Genopretningspakke - være så uklogt skruet sammen, at man hindrer mulighederne for en målrettet og langsigtet vækstpolitik med nye initiativer indenfor innovation, uddannelser og forskning. Med andre ord hænger indtægts- og udgiftssiden sammen: Som det var tilfældet med Velfærdsaftalen, kan nødvendige reformtiltag være med til at skaffe finansieringen til det kvantespring, der er brug for i en fremadrettet vækst- og investeringsstrategi.

Yderlige kommentarer til AC's formand, Erik Jylling, tlf. 51 28 39 45, e-mail: ej@ac.dk

Yderlige oplysninger hos afdelingschef Niels Lykke Jensen, tlf. 22 49 58 49, e-mail: nl@ac.dk, seniorkonsulent Gitte T. Henriksen, tlf. 22 49 58 46, e-mail: gth@ac.dk eller chefkonsulent Birgit Bangskjær, tlf. 22 49 58 55, e-mail: bba@ac.dk

 

 

 

[X]