Politik

Der er behov for en fælles standard

Af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. Bragt i Altinget den 8. december 2016.

Mistanker om uredelighed og tvivlsom forskningspraksis skal håndteres effektivt og med respekt for forskernes retssikkerhed. Derfor bør sager om tvivlsom forskningspraksis behandles ensartet på tværs af de danske forskningsinstitutioner.

Det er afgørende at få etableret en klar ramme for de systemer, der skal håndtere mistanker om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Sådanne mistanker skal håndteres effektivt og med respekt for forskernes retssikkerhed, og Akademikerne anbefaler, at der etableres en fælles standard for forskningsinstitutionernes rolle og forskernes rettigheder og pligter i disse sager.

Effektive systemer

En effektiv håndtering af mistanker om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis indebærer navnlig, at sager herom bliver ordentligt oplyst så tidligt som muligt i processen, og at der tages stilling til sagerne inden for rimelig tid. Her får forskningsinstitutionerne fremover en central rolle, både når det gælder sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.

Erfaringerne viser, at mange af sagerne ofte er komplekse. Det er derfor helt afgørende, at forskningsinstitutionerne dedikerer de fornødne ressourcer til at håndtere disse sager. Det er derfor positivt, at der nu lægges op til, at sager om tvivlsom forskningspraksis ikke nødvendigvis skal håndteres af de enkelte forskningsinstitution selv, men også kan håndteres af flere forskningsinstitutioner i fællesskab eller under anvendelse af ekstern ekspertise.

Forskernes retssikkerhed

En mistanke om videnskabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis kan få alvorlige personlige og arbejdsmæssige konsekvenser for de involverede forskere. For Akademikerne er det derfor afgørende, at systemerne giver forskerne en høj grad af retssikkerhed.

 

Det er et centralt retssikkerhedsmæssigt princip, at man har mulighed for at bedømme sin retsstilling og indrette sig i tillid hertil. Da grænsen mellem den ansvarlige og tvivlsomme forskningspraksis i mange tilfælde er uklar, er det væsentligt at sikre, at enhver rimelig tvivl om normerne kommer en mistænkt forsker til gode. Det forventes fremover at blive op til den enkelte forskningsinstitution at sikre dette.

 

Det må sikres, at systemerne ikke bruges som chikane over for andre forskere i konkurrencen om prestige, forskningsmidler og stillinger. Falske anklager eller chikanøse anmeldelser om videnskabelig uredelighed kan i fremtiden være omfattet af begrebet tvivlsom forskningspraksis. Hermed overlades det til den enkelte forskningsinstitution at håndtere sådanne falske anklager eller chikanøse anmeldelser.

 

Alle mistanker om tvivlsom forskningspraksis bør håndteres efter procedurer, som er fair over for de involverede forskere. Det indebærer navnlig, at den forsker, der mistænkes for uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis, bør få fuld lejlighed til at fremføre sin sag inden for rimelige svarfrister. I fremtiden vil det blive overladt til forskningsinstitutionerne at tage stilling til, hvor langt de – inden for lovgivningens almindelige rammer – vil gå for at få deres forskere til at afgive oplysninger i disse sager. Det står dog ikke klart, hvordan forskeren er stillet i denne forbindelse.

 

Behov for en fælles standard

 

Som det fremgår, overlades mange væsentlige og vanskelige spørgsmål i fremtiden til de enkelte forskningsinstitutioner. Dette indebærer en risiko for, at mistanker om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis ikke bliver behandlet effektivt og ensartet på tværs af de danske forskningsinstitutioner, og at forskernes retssikkerhed tilsidesættes. Akademikerne anbefaler derfor, at der fastsættes en fælles national standard for forskningsinstitutionernes handlerum og de involverede forskeres pligter og rettigheder i disse sager. Det vil sikre en vis ensartethed i håndteringen af fremtidige sager om tvivlsom forskningspraksis.

 

 

 

 

[X]