Politik

Stagiaire hos Dansk Fagbevægelses EU-sekretariat

Vil du arbejde i et internationalt miljø med højaktuelle emner af betydning for danske lønmodtagere? Vil du forvandle kompliceret stof til letforståelige historier? Og vil du være med til at skaffe fagbevægelsen indflydelse i EU?

Nu har du chancen for at blive en del af Dansk Fagbevægelses EU-sekretariat. Vi søger en stagiaire til ansættelse i Bruxelles for perioden primo februar 2019 til medio juli 2019 og perioden primo september 2019 til ultimo januar 2020. Begge perioder bliver spændende og præget af valget til Europa-Parlamentet

Du får selvstændigt ansvar for enkelte arbejdsområder og vil blive en fast del af sekretariatets interessevaretagende opgaver ift. EU’s institutioner. Vi lægger vægt på, at du har en lærerig og spændende tid hos os.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Overvågning af det faglige og politiske arbejde i EU inden for beskæftigelse, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og økonomiske og sociale anliggender
  • Research og udarbejdelse af baggrundsnotater og analyser som input til fagbevægelsens aktiviteter
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve til fagbevægelsens medarbejdere
  • Udvælgelse, prioritering og vinkling arbejdsmarkedsrelevante nyheder
  • Producere historier til fagligt.eu’s medieplatforme
  • Indgå i dialog med sekretariatets samarbejdspartnere
  • Deltagelse i konferencer, udvalgsmøder og arbejdsgrupper mv.
  • Overvågning af medie- og politiske dagsordener
  • Daglig hjælp i driften af sekretariatet herunder forefaldende administrative opgaver

Vi forventer, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse samt har interesse for EU. Kendskab til fagbevægelsen vil være en fordel, men er ikke en forudsætning. Der lægges væg på gode skriftlige formulerings- og formidlingsevner samt analytisk sans. Gode engelskkundskaber er yderligere et krav.

Det er en forudsætning, at opholdet er meritgivende og kan indgå som led i din videregående uddannelse. Vi yder godtgørelse af bolig- og transportudgifter i Bruxelles som supplement til din SU.

Ansøgning vedlagt CV og evt. anbefalinger fremsendes pr. mail til sekretariatsleder Dorthe Andersen på dorthe@dfeus.dk mærket ”stagiaire” senest 28. september 2018 klokken 12.00. Angiv i din ansøgning om, du er interesseret i forår eller efterår 2019. Samtaler forventes at finde sted i København 10. oktober 2018

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Dorthe Andersen på +32 (0) 477 77 83 53

Om Dansk Fagbevægelses EU-sekretariat
EU-sekretariatet er fælles talerør for fagbevægelsens hovedorganisationer LO, FTF og Akademikerne og de mere end 1,7 millioner medlemmer – fra ufaglærte og professionsuddannede til universitetsuddannede. Samtidig er EU-sekretariatet hjemsted for de tre hovedorganisationers medieplatforme under navnet fagligt.eu.

[X]