Politik

Lissabon-traktat - nu med grundlæggende rettigheder!

Med underskrivelsen af Lissabon-traktaten har EU nu fået en Præsident for den Europæiske Union, Herman Van Rompuy fra Belgien, og EU Udenrigsminister Catherine Margaret Ashton fra UK.

Dette er sket under stor presseomtale, mens de indholdsmæssige ændringer, som den nye Lissabon-traktat medfører, har fået overraskende beskeden presseomtale.

 
Set ud fra et AC-perspektiv er den vigtigste ændring indskrivningen af charter vedr. grundlæggende rettigheder. Charteret blev underskrevet i 2000 og har siden 2000 været et politisk dokument, så det er først med chartrets indskrivning og henvisning i Lissabon-traktaten, at det er blevet juridisk bindende og EU-borgerne vil derfor fremover kunne støtte ret på de grundlæggende rettigheder.
 
Af særlig interesse er charterets kapitel om solidaritet, eller mere præcist artiklerne om: Ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, Ret til arbejdsformidling, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, Retfærdige og rimelige arbejdsforhold, Forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen, Familieliv og arbejdsliv, social sikring og social bistand, sundhedsbeskyttelse, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
 
Det bliver interessant af følge, hvorvidt og i hvilket omfang de nye rettigheder vil føre til yderligere EU-regulering på social og arbejdsmarkedsområdet. Men også hvordan EU-domstolen fremover vil inddrage de nye bestemmelser i grundlaget for bedømmelse af sager og afsigelse af domme. Fremover vil det desuden være muligt at nedsætte specielle domstole på baggrund af fælles beslutningsprocedure eller ved kvalificeret flertal.
 
En anden vigtig ændring med Lissabon-traktaten er, at det retslige EU-samarbejde bliver overstatsligt. Det får betydning for det danske retslige forbehold. Danmark deltager i dag ikke i EU's retlige samarbejde på det overstatslige område, dvs. når reglerne kan binde borgere og virksomheder direkte. Det danske retslige forbehold får derfor en større rækkevidde fremover. I dag omfatter det retslige forbehold asyl, immigration, civilret og grænsekontrol, men fremover vil det også komme til at omfatte politi- og strafferetsligt samarbejde.
 
Neden for er en kort gennemgang af de nye elementer i EU-samarbejdet som følge af underskrivelsen af Lissabon-traktaten:
  • En styrket rolle til Europa-Parlamentet i form af nye beføjelser over EU-lovgivningen, EU-budgettet og internationale aftaler. Navnlig den øgede brug af proceduren med fælles beslutningstagning repræsenterer en styrkelse af Parlamentet, men også at enkelte lande på en række områder ikke længere kan nedlægge veto.
  • Inddragelse af de nationale regeringer: De nationale regeringer får bedre muligheder for at kontrollere, at EU kun handler, når der bedre kan opnås resultater på EU-plan.
  • Borgerinitiativet betyder, at underskrifter fra en million EU-borgere, der kommer fra et "betydeligt antal" medlemslande, har ret til at anmode Kommissionen om at fremsætte forslag på områder, hvor EU har kompetence.
  • kan opfordre Kommissionen til at fremsætte nye politiske forslag.
  • En klarere kompetencefordeling mellem medlemslandene og EU (områder hvor EU har enekompetence, hvor der er delt kompetence mellem EU og medlemslandene og områder og hvor medlemslandende fortsat har det overordnede ansvar.
  • Forstærkning af de nationale parlamenters indsigelsesret mod EU-lovgivning. Nationale regeringer kan give Kommissionen det gule eller det orange kort i sager, der vedrører nærhedsprincippet. Det gule kort kan gives, hvis min. en tredjedel af nationale regeringer står bag, mens det orange kort kræver mindst halvdelen af de nationale regeringer står bag. Når der gives et gult kort, skal Kommissionen genoverveje reguleringen, mens et orange kort kan stoppe en regulering, hvis lovforslaget stoppes af et flertal i Rådet eller Europa Parlamentet.
  • Udtrædelse af EU: Lissabon-traktaten anerkender for første gang et medlemslands mulighed for at træde ud af EU.
  • Indførelse af dobbelt-majoritets regel for kommissionsbeslutninger, hvorefter et kvalificeret flertal i kommissionen kan skabes ved 55 % af medlemsstaterne og 65 % af EU's befolkning. På grund af Polens modstand vil denne regel dog først gælde fra år 2014, under hensyntagen til Ioannina klausulen til år 2017.
  • Ioannina klausulen bestemmer, at medlemslande kan forsinke dobbelt majoritets beslutninger. Ioannina klausulen er dog ikke en del af traktaten og kan derfor genforhandles særskilt.
  • En reduktion af antallet af EU kommissionærer fra 27 til 15 inden år 2015.
  • Reduktion af EU parlamentarikere til maksimalt 750 med minimum 6 og maksimum 96 per land; herunder visse justering af de store landes antal af parlamentsmedlemmer.
Links til Lissabon-traktaten: http://europa.eu/lisbon_treaty/index_da.htm
 
http://www.eu-oplysningen.dk/nyheder/euidag/2009/December/Lissabon/
[X]