Politik

Gode grunde til at stemme ja til tilvalgsordningen den 3. december

Akademikerne bakker op om tilvalgsordningen, fordi vi får bedre værktøjer til at sikre lønmodtagerrettigheder i EU.

Det danske retsforbehold i EU stiller danskerne ringere end borgerne i andre EU-lande, når det gælder udfordringer, hvor der er behov for at samarbejde og involvere retlige myndigheder i andre medlemslande.

Bedre retsstilling for lønmodtagere

Fordelen ved en tilvalgsordning er, at det både stiller medarbejdere og virksomheder bedre. I dag oplever vi alt for ofte at lønmodtagere kommer i klemme, når virksomheder går konkurs eller trækker deres aktiviteter ud af landet. Lønmodtagere i dag har alt for svært ved at få den løn de har krav på i denne type sager.

Med tilvalgsordningen bliver Danmark en del af et styrket samarbejde på det civil retlige område, der bl.a. gør det nemmere at inddrive gæld på tværs af landegrænserne i EU.

Bedre mulighed for at inddrive gæld hos skyldnere i andre EU-lande

Tilvalgsordningen er også en gevinst for danske virksomhedsejere. Flere og flere akademikere vælger at starte egen virksomhed, og mange er internationale fra dag et. For denne type virksomheder er det afgørende, at det er nemt og billigt at inddrive gæld hos skyldnere i andre EU-lande. Det bliver det med den nye tilvalgsordning, hvor Danmark fremover vil blive omfattet af EU's konkursforordning.

Konkursforordningen har til har til formål at sikre en hurtig og effektiv konkursbehandling på tværs af landegrænser.  Hovedprincippet i forordningen er, at medlemsstaterne skal anerkende hinandens konkurser mv. Det vil sige, at en konkurs i et medlemsland skal respekteres i de øvrige EU-medlemslande. Konkursbehandlingen skal ske i den medlemsstat, hvor skyldnerens hovedinteresser befinder sig, og det vil typisk være det medlemsland, hvor virksomheden er registreret. Hvis den pågældende udenlandske virksomhed også har forretningssted i Danmark, kan der gøres krav på virksomhedens aktiver i Danmark ifølge forordningen. Det er ikke muligt i dag. Her må en evt. dansk kreditor afvente konkursbehandlingen i virksomhedens hjemland.

Med tilvalgsordningen bliver Danmark desuden omfattet af fire andre forordninger, der er omfattet af retsforbeholdet, der fremmer muligheden for at inddrive gæld på tværs af landegrænserne i EU. Det drejer sig om: kontosikringsforordningen, betalingspåkravsforordningen, småkravsforordningen og Rom II forordningen.

Kontosikringsforordningen giver adgang til at kunne fastfryse skyldners konto og dermed sikre at der er penge at inddrive. Betalingspåkravsforordningen vedrører indførelse af en standard procedure, formular, som kreditorer i EU’s medlemslande kan benytte, når de skal anmode om udbetalingskrav. Småkravsforordningen indfører en standard procedure/formular, som kreditorer i et andet medlemsland kan benytte for at gøre krav på beløb op til 5000 euro. Rom II forordningen omfatter erstatningssager og harmoniserer medlemsstaternes regler om lov­valg i sager vedrørende kontraktlige forpligtelser. Rom II forordningen vil medføre en mere klar og forudsigelig retstilstand for bor­gere og virksomheder, der handler på tværs af grænserne. Blandt andet vil det være der, hvor kollektive kampskridt er udført (og ikke hvor skaden er forvoldt), der afgør hvilke regler, der skal anvendes.

 

Læs mere i: Rapport om samarbejdet om retlige og indre anliggender – en analyse af EU-lovgivningen omfattet af retsforbeholdet, marts 2015

[X]