Politik

EU-konference: Konkurrence- og jobklausuler står i vejen for vækst og nye job

Junckers investeringsplan er godt for Europa og for Danmark. Men ikke alle vækst- og beskæftigelsesinitiativer kræver milliardinvesteringer. Sådan lød meldingen fra Finn R. Larsen, formand for Akademikerne til EU-kommissær Margrethe Vestager på fagbevægelsens netop afholdte EU-konference.

EU-kommissionen har for alvor sat kursen mod et Europa med stærkere virksomheder og flere i arbejde med Junckers investeringsplan på 315 mia. kr. Men målet om mere vækst- og beskæftigelse i EU kan også klares med mindre midler. Først og fremmest ved at gøre noget ved virksomhedernes muligheder for at bruge konkurrence- og jobklausuler i medarbejdernes ansættelseskontrakter.

”Konkurrence og jobklausulerne gør arbejdsmarkedet mindre fleksibelt og hæmmer derfor produktiviteten og væksten i samfundet. Så når vi nu har besluttet, at vi vil gøre noget ved vækst og beskæftigelse i EU, kunne vi jo starte der”, siger Finn R. Larsen, formand for Akademikerne. 

Læs: Formandsbrev til EU-kommissionen om ansættelsesklausuler

Grønne job i investeringsplan

Et af hovedmålene med den nye investeringsplan fra EU er at hjælpe til at skabe fem millioner nye job på det grønne område frem mod 2020. Danmark spiller en vigtig rolle i at få målet til at blive til virkelighed.

”Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne ser, at flest mulig af de nye grønne job lander i Danmark. I Danmark har vi meget at byde ind med på det her område. Vi har længe haft styrkepositioner inden for klima og miljø. Vedvarende energi, affaldshåndtering og spildevand for bare at nævne nogle få men centrale eksempler på, hvor vi er med helt fremme globalt”, siger Finn R. Larsen.

Mere information

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, frl@ac.dk, 2966 6977
Käthe Munk Ryom, chefkonsulent, kmr@ac.dk,2249 5866

Error loading MacroEngine script (file: Aside.cshtml)
[X]