Politik

Tudetosset at lukke en succes

Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 28. oktober 2013 af: Charlotte Rønhof, underdirektør, DI, Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv, Ane Buch, adm. direktør, Håndværksrådet, Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri. Jakob Brandt, afdelingschef, Akademikerne

Stadig flere akademikere har svært ved at få job, mange mindre og mellemstore virksomheder kan få stor gavn af at ansætte en højtuddannet og regeringen har en ambitiøs politik om at få mere viden ud i samfundet.

Tre udfordringer, der hidtil er blevet løst af netværks-samarbejdet Akademikerkampagnen, der for få midler har åbnet dørene til danske virksomheder for 1.800 højtuddannede på kun to år. En win-win-win situation: De ledige har fået job, virksomhederne har fået en arbejdskraft, som i langt de fleste tilfælde har tilført ny viden, innovation og en bedre bundlinje, og målet om at få mere viden ud i samfundet er blevet opfyldt.

Men fra årsskiftet udløber bevillingen. Kampagnen, der har kostet fem millioner kr. årligt, er blevet taget af finansloven. Det synes vi ikke bare er ærgerligt. Det er tudetosset at nedlægge en arbejdsmarkedspolitisk succes, der får ledige i arbejde og som skaber nye varige job.

Lige nu har vi en situation, hvor rigtig mange nyuddannede akademikere står på spring for at komme ind på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi flere tusind mindre virksomheder, der ønsker at udnytte deres evner og geare forretningen, så de kan gøre sig gældende i den globale konkurrence. 

Matchet mellem de mindre virksomheder og de højtuddannede kommer desværre ikke af sig selv. De fleste mindre virksomheder har ikke tradition for at tænke akademikere ind i udviklingen. De skal derfor have inspiration til, hvordan man bedst skaber innovation og udvikling gennem højtuddannet arbejdskraft.

Styrken i Akademikerkampagnen er fokus på virksomhederne. Den opsøgende kontakt og dialogen med hver enkelt virksomhedsejer er central. Igennem dialog er virksomhedens udviklingsbehov blevet knyttet til den potentielle værdi af højtuddannet arbejdskraft. Kampagnen har betydet, at nye akademikerjob er blevet synlige på tværs af sektor-, branche- og kommunegrænser.

Akademikerkampagnen har også gjort andre effektive støtteordninger, som fx Videnpilotordningen synlige. Sådanne ordninger bliver nemt overset, hvis ikke virksomhederne løbende bliver gjort opmærksom på dem.
 
Kampagnen har altså skabt et samarbejde mellem forskellige aktører, der arbejder på erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Uden kampagnen vil vi være tilbage til silodannelsen og den sporadiske og ukoordinerede kontakt til virksomhederne. 

Derfor bør der afsættes fem mio. kr. på finansloven de næste to år, så Akademikerkampagnen kan fortsætte. Danmark har ikke råd til at lade være.

[X]