Politik

Møde med Arbejdsmarkedskommissionen

Mødet mellem statsministeren, Arbejdsmarkedskommissionen og arbejdsmarkedets parter vedrørende arbejdsmarkedsreformer m.v. den 1. oktober 2008

Dagens møde med regeringstoppen og Arbejdsmarkedskommissionen tog formelt udgangspunkt i rapporten fra Arbejdsmarkedskommissionen. Den virkelige dagsorden var imidlertid primært, om der var grundlag for videre drøftelser direkte mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter vedrørende dagpengeområdet m.v.
 
For at gå direkte til dette spørgsmål, blev det som ventet ikke afklaret på dagens møde. Statsministeren konkluderede, at "vedrørende en modernisering af dagpengesystemet var parterne tilsyneladende ikke indstillet på at bide til bolle umiddelbart". Dette var en korrekt observation fra statsministerens side i og med at LO, FTF og AC med hver vores indgang ikke lagde op til, at Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger kunne bruges som grundlag for videre realitetsforhandlinger. Selv KL tog forbehold på den måde, at man kun er indstillet på at diskutere yderligere krav til aktiveringsindsatsen og jobcentrene, hvis man samtidig er sikker på, at det sker i forbindelse med en afkortning af dagpengeperioden.
 
Sine brugte en væsentlig del af sit indlæg på at gendrive argumentationen for, at det skulle være nødvendigt at straffe dimittenderne efter 6 måneders ledighed. Flere støttede dette synspunkt, men forslaget er givetvis stadig på regeringens dagsorden.
 
Det forventes, at det særligt vil være de bilaterale drøftelser mellem LO og Statsministeriet, der nu vil være udgangspunktet for, om regeringen vælger at indkalde til videre drøftelser om dagpenge og aktivering. Alternativt vil regeringen gå direkte til mulige forligspartier m.h.t. at optage forhandlinger om en eventuel mindre pakke på området.
 
Mere overraskende var det, at statsministeren meget eksplicit inviterede arbejdsmarkedets parter til at deltage i et særskilt analysearbejde om betingelserne for at opnå en udvidet faktisk arbejdstid blandt de allerede beskæftigede. Statsministeren pegede på, at blot en ekstra ugentlig arbejdstime vil levere, hvad der svarer til 50.000 helårsbeskæftigede og minimere behovet for stramninger på dagpenge og efterløn m.v. Et sådant udvalgsarbejde skulle på ingen måde blande sig i overenskomststof, men det skulle eksempelvis analysere barrierer for, at grupper går fra deltid til fuldtid og ændre præferencerne i valget mellem fritid og arbejde. Heller ikke på dette område står det i øjeblikket klart, om regeringen faktisk vil invitere til et konkret udvalgsarbejde. Men principielt er der tale om en interessant proces, som på mange måder ligner det særlige arbejdstidsudvalg fra 1984-85.
 
Vedrørende efterløn konkluderede statsministeren lakonisk, at "der her var en politisk aftale, og denne aftale agtede regeringen selvsagt at stå ved i forhold til forligspartierne". Dvs. at der ikke bliver tale om nogen fremrykning af efterlønsaftalen, med mindre at alle politiske partier er indstillet herpå. Dermed er den hund nok begravet. Til gengæld mente statsministeren godt, at man kunne kigge på muligheden for at hæve det særlige efterlønskontingent, hvis man samtidig nedsætter kontingentet til arbejdsløshedsforsikring tilsvarende.
 
Der vedhæftes de skriftlige punkter, som udgjorde en hovedpart af Sine Sunesens oplæg på dagens møde. Læs mere her
 
[X]