Politik

Løs vækstkrise og dimittendledighed med ét smæk

DEBAT: Der er en kløft mellem de nyuddannede fra universiteterne og de mindre virksomheder, som dimensioneringsværktøjet ikke lukker alene. Erhvervs- og vækstministeren bør hjælpe de mindre virksomheder med at få øjnene op for vækstpotentialet i de nyuddannede akademikere. Det skriver Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, i et debatindlæg bragt i Altinget torsdag den 26. februar 2015.

Væksten og produktiviteten halter i dansk erhvervsliv på grund af et lavt uddannelsesniveau i den private sektor. Samtidig forlader tusindvis af nyuddannede universiteterne uden udsigt til at få et job. Det fremstår som ret oplagt for en ansvarlig regering at løse begge udfordringer med et smæk.

Hen ved hver tredje af de nyuddannede fra landets universiteter går direkte ud i ledighed. Læg dertil, at der fremover hvert år skal skabes 10.000 flere akademiske jobs som følge af de seneste års stigende optag på universiteterne og den forhøjede pensionsalder. Så har du ingredienserne til en giftig ledighedscocktail der i sidste ende kan føre til en permanent dimittendkrise i Danmark og en tabt generation af unge mennesker. Hvis altså vi lader stå til.

Ledighed koster

Ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyder den høje ledighed blandt nyuddannede fra universiteterne et velstandstab for Danmark på ca. 6 mia. over 10 år. For statskassen betyder det et årligt tab på ikke mindre end 300 mio. kr. i manglede indtægter og i udgifter til dagpenge o. lign. Samtidig viser beregninger fra Uddannelsesministeriet, at hvis vi formår at løfte andelen af højtuddannede i den private sektor op til Europæisk OECD top 5, vil det kunne øge vores BNP med ca. 20 mia. kr.

Det er ikke nogen nyhed. Nu må regeringen til at komme ud af startboksen. Ledigheden blandt nyuddannede fra universiteterne har i flere år været høj. Trods snak fra regeringen og langsigtede mål om at øge de studerendes muligheder for beskæftigelse, er en stor gruppe af dimittender i dag fanget i arbejdsløshed.

Det til trods for, at vi længe har vidst, hvad der skal gøres for at løse problemet. Vi skal have flere af de nyuddannede fra universiteterne ud i de mindre virksomheder. Det ansvar hviler ikke alene på skuldrene af virksomhedslederne.

Højtuddannede tilfører værdi

I Danmark har vi tusinde af mindre virksomheder, som ønsker at vokse og skabe flere arbejdspladser. Men de mangler ofte den nye viden, der skal til for at sætte gang i en positiv udvikling og realisere deres vækstambitioner. Det er viden de højtuddannede, med deres forskellige akademiske kompetencer, kan levere.

Desværre har mange virksomheder, ja hele brancher, ikke kendskab til den værdi nyuddannede fra universiteterne kan tilføre. Virksomhedslederne mangler erfaring med at ansætte højtuddannet arbejdskraft. De mindre virksomheder og de nyslåede kandidater fra universiteterne finder derfor ikke sammen af sig selv.

Regeringen gør for lidt

Alligevel gør regeringen kun ganske lidt. Jo, de vedkender, at man ikke bare kan have en strategi om at få landets universiteter til at skrue op for antallet af studerende uden også at kigge på forbindelsen til arbejdsmarkedet. Men når det kommer til løsningsforslag til at fjerne de aktuelle problemer, er de larmende tavse.

Det er ikke bare ulykkeligt for de nyuddannede, som brænder for at komme ud på arbejdsmarkedet og gøre gavn. Og for de mange virksomhedsledere rundt om i landet, der leder efter nye veje til at opnå vækst. Det er også en uheldig situation for Danmark. Når akademikere og mindre virksomheder mødes, er det nemlig en samfundsmæssig god forretning.

Brug for politiske initiativer

Behovet for at få flere nyuddannede fra universiteterne ud i de mindre virksomheder er påtrængende. Senest har uddannelses- og forskningsministeren fremlagt en plan for dimensionering af optaget på universiteterne. Tiltaget vil måske, måske ikke, om 5-6 år være med til at rette op på den uheldige situation, vi i dag står i. Men et dimensioneringsværktøj vil i sig selv ikke hjælpe til med at lukke kløften mellem de mindre virksomheder og dimittenderne fra universiteterne, som vi lige nu oplever, er hovedudfordringen. 

Erhvervs- og vækstministeren har til dato forholdt sig passivt til problemstillingen. Det giver ikke mening, når der er så klokkeklar dokumentation for, at Danmark oplever et væksttab af dimensioner ved den høje dimittendledighed. Vi forventer derfor, at erhvervs- og vækstministeren snart spiller ud med politiske initiativer, der gør det nemmere for mindre virksomheder at se fordelene i at åbne dørene for de nyuddannede.

Dimittendproblemet er et vækstproblem

Det er på tide, at regeringen tager ansvar for dimittendproblemet. Den høje dimittendledighed fra universiteterne er ikke bare et uholdbart jobproblem for den enkelte og ensbetydende med dårligt forrentede uddannelsesinvesteringer. Den er også et alvorligt vækstproblem for Danmark.

 

[X]