Politik

Helhedssyn på Danmarks jobkrise efterlyses

Debatindlæg af Erik Jylling, formand for AC, bragt i Altinget den 21. januar 2013.

Regeringen har indenfor de seneste uger annonceret en jobskabelsespakke og en revision af arbejdsmarkedspolitikken. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har sat alle relevante ministerier i sving med at spille ind med initiativer, der skal kunne løfte beskæftigelse nu-og-her. Parallelt hermed har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bekendtgjort et opgør med nu erkendte systemfejl i den samlede indsats for de ledige og virksomhedernes jobåbninger.

Det giver en oplagt mulighed for, at der nu bliver lagt et handlingsorienteret helhedssyn på Danmarks økonomiske udfordringer efter et 2012 med mere interimistiske løsninger på jobmangel og ledighedssituation. Der er nu brug for en samlet billede af at, hvordan regeringen vil bruge erhvervs-, vækst- og arbejdsmarkedspolitikken som koordinerede redskaber i bestræbelsen på at løfte de matte økonomiske konjunkturer.

Baggrunden er skuffende perspektiver for udviklingen i beskæftigelsen og en erkendelse af, at det nuværende beskæftigelsessystem ikke er i stand til at understøtte den økonomiske vækst og bringe folk i arbejde. 2013 bør derfor blive et år, hvor regeringen hæver blikket og får styr på, hvordan de egentlig vil reformere den samlede erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Der er nok at tage fat på.

Ledige dimittender skal bringes i spil
En plan for egentlig jobskabelse i den private sektor bør indtænke, hvordan vi bringer den den store reserve af ledige dimittender i spil. Højtuddannedes kompetencer er understøttende for udvikling og vækst i de små- og mellemstore virksomheder, men de usikre økonomiske udsigter gør, at virksomhedsejerne tøver med at prøver nye folk af. Derfor skal vi styrke den såkaldte videnpilotordning, hvor virksomhederne kan få tilskud til at ansætte den første højtuddannet. Vi kan også øge incitamentet til at prøve højtuddannet arbejdskraft ved at udvide skattekreditordningen for forskning- og udviklingsaktiviteterne, hvor virksomheder i etableringsårene kan fratrække dele af deres vidensinvesteringer. Endelig er der massivt behov for at styrke rammevilkårene for iværksætteri. Det skal være nemmere at kombinere rollen som lønmodtager og iværksætter, og så bør man gøre det muligt at udskyde dimittendydelsen, så tiden efter uddannelsen i stedet kan bruges på selvstændig virksomhed.

Systemfejl i beskæftigelsesindsatsen
I tæt relation hertil er det afgørende at få en konkret køreplan for, hvordan systemfejlene i beskæftigelsessystemet kan blive udbedret. Virksomhederne bruger ikke jobcentrene som rekrutteringskanal; dertil er jobcentrenes image for flosset efter flere års neddrosling af virksomhedskontakten. Der er behov for at genetablere tilliden mellem jobcentrene og erhvervsliv.  Dertil kommer, at kommunerne i dag belønnes for at spekulere i bestemte aktiveringsredskaber fremfor at tage udgangspunkt i, hvad den enkelte kan få mest gavn af. Vi må denne kassetænkning til livs.

Det er også afgørende, at det danske dagpengesystem nu bliver moderniseret, så det overhovedet kan tackle personer med andre beskæftigelsesformer end den traditionelle lønmodtager. Dagpengessystemet har enorme vanskeligheder ved at håndtere freelancere og iværksættere, da dagpenge er tilpasset den klassiske lønmodtagstatus uf fra et "timebortfaldsprincip", som blev knæsat i første del af 1900-tallet. Endelig er der behov for en tydeligere ansvarsplacering i forhold til hvem, som har det overordnede ansvar for, at beskæftigelsessystemet fungerer. Uklar ansvarsplacering resulterer i abekast mellem kommuner, a-kasser og regering.

Det lange lys er ikke nok
Der god ræsons i, at regeringen sætter det lange lys på i vurderingen af den økonomiske udvikling, som de bl.a. har gjort i 2020-planen. Det er imidlertid lige så vigtigt, at den nuværende jobkrise ikke bliver til en kronisk depression i alle ordets hensennder. I så fald skrider fundamentet for nytteværdien af fortsat optimistisk vurdering af arbejdskraftbehovet på fem til tiårssigt.

Brede grupper forbinder nu desværre per refleks ord som 'akut' og 'udfaldstruet' med hastigt sammenskruede ad-hocinitiativer i forhold til de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Regering bør nu sætte ind med en samlet og velkoordineret plan på tværs af relevante politikområder for, hvordan vi får sat gang i beskæftigelsen. Vi er mange parter der gerne vil levere inspiration til denne pligtopgave, som regeringen nu har meldt ud. Det skylder vi de unge nyuddannede og de ca. 200.000, der reelt står uden job.

[X]