Politik

Giv de mindre virksomheder flere muskler

Debatindlæg af Finn R. Larsen, formand for Akademikerne og Laurits Rønn, Direktør Dansk Erhverv. Bragt i JP 14. september 2014.

Regeringen gør meget for at slå sig op som en ven af de mindre virksomheder. Hjælpen til de mindre virksomheder er motoren i regeringens seneste vækstplan, fordi de spiller en hovedrolle i at få den danske økonomi ud af krisen. Alligevel må virksomhedslederne se langt efter en håndsrækning, der kan sætte turbo på virksomhedernes vokseværk og dermed indfri regeringens vækstambitioner.

Der mangler et enkelt, men meget væsentligt greb for at regeringens forbedring af fundamentet for dansk velfærd i årene fremover skal lykkes: Der skal gøres noget aktivt for at øge landets mange mindre virksomheders brug af universitetskandidaternes værdifulde viden og metodik.

Kun ved at sikre at kandidaterne kommer ud i erhvervslivet og anvender deres viden, sikrer vi, at de store investeringer, vi som samfund foretager på uddannelsesområdet, omsættes til værdiskabelse.

Vi ved, at rigtig mange især mindre virksomheder står overfor et markant krav om forandring. Der er fx knap ½ mio. arbejdspladser på spil i mindre, ejerledede virksomheder, som står overfor et ejerskifte. Hvis der samtidigt mangler ny generel viden eller metoder på højt niveau i virksomheden – udover hos ejeren – så er virksomheden udsat i en kommende forandringsperiode.

Dermed står vi med en væsentlig samfundsudfordring: Vi skal samarbejde om at sørge for, at virksomhederne i Danmark bruger ny viden og metodik til fortsat at levere produkter, services og løsninger på højeste niveau – til de voksende middelklasser på de nye vækstmarkeder, til nærmarkederne og herhjemme.

EU’s struktur- og socialfonde fra 2014-2020 med 3 mia. kr. til Danmark sætter i endnu højere grad spotlight på at sikre, at flere mindre virksomheder bliver vækstvirksomheder. Flere undersøgelser dokumenterer, at højtuddannede kan være en motor for denne udvikling og samtidig sætte gang i ansættelser af andre typer uddannede i den private sektor.

Den tidligere regering forberedte dette scenarium ved at løfte udbuddet af universitetskandidater markant – den nuværende har i gang sat tilbagetrækningsreformen. Begge dele giver et netto-overskud af viden på arbejdsmarkedet. Men den konkrete efterspørgsel på ny viden og metoder i de mindre virksomheder kommer desværre ikke af sig selv.

Derfor bør regeringen afsætte midler til en ny erhvervsstøtteordning på kommende års finanslov: En vækstpilot. Den nye vækstpilotordning betyder, at virksomhedslederne skal kunne ansætte en højtuddannet med økonomisk støtte til at hjælpe virksomheden med at skabe fx øget systematik, udvikling af processer og produkter, bedre markedsføring og mere eksport samt styrkelse af forretningskoncepter mv.

En ny vækstpilotordning bør have en volumen på 1.000 virksomheder årligt. Tilskuddet til ansættelsen af den højtuddannede skal være på max 12.500 kr./md i 9 mdr. Ordningen bør tidsbegrænses – men eksistere så længe, der er et så stort et gab mellem landets virksomheder og viden, som vi oplever i øjeblikket. Samtidig skal ordningen medvirke til at nedbringe den høje dimittendledighed på 31,2 pct.  

En vækstpilot skal, som navnet tilsiger, kunne bruges til at realisere virksomhedens vækstpotentiale i bred forstand, og bør derfor placeres hos Erhvervs- og Vækstministeren. En placering af ordningen hos Vækstministeren er samtidig en understregning af, at ordningen er et væksttiltag, til at støtte virksomhedernes udvikling gennem en tilførsel af viden. At en Vækstpilot samtidig vil skabe nye jobs til de mange ledige akademikere er selvfølgelig en yderst tilfredsstillende sideeffekt – også for statskassen, der derved sparer millioner af kroner på dagpengekontoen. En vækstpilot vil derfor gavne både de enkelte virksomheder, de ledige akademikere og samfundet generelt.

 

 

[X]