Politik

Fleksible ansættelser vinder frem hos akademikere

Hvordan skal de akademiske organisationer hjælpe med at sikre medlemmerne ordentlige vilkår og indkomst på et fremtidigt arbejdsmarked, hvor faste stillinger er på retur? Det spørgsmål var i fokus på Akademikernes netop afholdte arbejdsmarkedskonference.

De akademiske organisationer står foran en stor udfordring. Det akademiske arbejdsmarked ændrer sig radikalt i de kommende år. Virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft bliver stadig mere konkurrencepræget i den globale, digitale økonomi, og det øger forventningerne til arbejdstagernes fleksibilitet.

Det betyder, at vi i fremtiden vil se et arbejdsmarked med stadig flere løse ansættelsesformer fx freelancere og enkeltpersoner der starter egen virksomhed og ad den vej tilbyder sin arbejdskraft. Opgave- og projektansættelser med kortere varighed tager til i årene fremover og spreder sig til nye brancher og sektorer, hvor normen med faste stillinger udfordres.

Et vigtigt formål med Akademikernes konference var at få inspiration til, hvordan de akademiske organisationer kan gribe de muligheder og udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked fører med sig.

Allerede nu har udviklingen henimod et mere fleksibelt arbejdsmarked store konsekvenser for flere og flere akademiske arbejdstagere. På den negative side viser tal fra ”European Trade Union Institute”, at akademikere er den gruppe, der de seneste år har oplevet den største risikoforøgelse for at ende i kategorien ”arbejdende fattige”. Det vil sige personer, der til trods for, at de er i arbejde, har så lille en indkomst, at de må siges at leve i fattigdom.

Men fremtidens arbejdsmarked åbner også for mange muligheder for akademikere. Vi vil se flere akademikere med et langt mere varieret karriereforløb end i dag. Flere vil i kortere eller længere tid prøve sig selv af som virksomhedsejere, for så i andre perioder af deres arbejdsliv fx at være i faste stillinger som lønmodtagere. Der vil være stort fokus på at tilrettelægge sin tilknytning til arbejdsmarkedet, så det passer til de nye, udviklings- og indtjeningsmuligheder, som markedet åbner op for.

Stor opgave for faglige organisationer
Det er ikke en lille opgave de akademiske organisationer står foran. Udviklingen i retning af flere løse ansættelsesformer og enkeltmandsdrevne virksomheder betyder helt anderledes vilkår for at opnå rettigheder, som lønmodtagere i faste stillinger normalt tager for givet. På fremtidens arbejdsmarked vil mange opleve et langt større pres i arbejdet med at sikre sig fx pension, løn under sygdom og barsel samt muligheder for dagpengeydelse i perioder med ledighed. I dag er de fleste af vores beskæftigelsesforsikringer og andre arbejdsmarkedsrelaterede ydelser bygget op om et hovedprincip, der går på, at enten er man som arbejdstager i en fast stilling og dermed i arbejde, eller også er man ikke, og så er man ledig.

Sideløbende medfører det voksende konkurrencetryk på fremtidens arbejdsmarked, at lønudvikling bliver et stadig vigtigere parameter i efterspørgslen på og i udbuddet af arbejdskraft.

De akademiske organisationer spiller på disse områder traditionelt en vigtig rolle i at sikre bedre distribution af rettigheder og sikkerhed på arbejdsmarkedet – samt muligheden for at opnå en ordentlig indkomst gennem sit arbejde.

Politisk debat
De akademiske organisationer står klar til at gribe udfordringen. Det blev understreget i den politiske paneldebat på konferencen. Her blev det pointeret, at de akademiske organisationer har stor bevågenhed på de konsekvenser fremtidens arbejdsmarked bringer med sig.

Det er ikke nyt for akademiske organisationer at have fokus på den del af arbejdsmarkedet, som er præget af løse ansættelser og selvstændige, der driver egen virksomhed. Men det er vigtigt at sikre, at der kommer et bedre samspil med disse grupper på arbejdsmarkedet og fx dagspengesystemet. Risikoen ved at vælge andre typer karriereveje end den som lønmodtager må ikke blive for stor. Desuden har de akademiske organisationer en vigtig funktion i at fungere som talerør for disse grupper og sikre dem indflydelse på det politiske område og i udformningen af ny lovgivning.

Arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigt i disse år og har gjort det længe. De akademiske organisationer har længe arbejdet for at flere skal kigge på iværksætteri som en mulighed i deres arbejdsliv. I fremtiden er det muligt, vi kommer til at se nye typer aftalemodeller, end dem vi har i dag. I dag er de akademiske organisationer stærke på kollektive aftaler, de vil stadig præge store dele af arbejdsmarkedet, men der bliver behov for at kigge i nye retninger.

Det fleksible arbejdsmarked taler til mange akademikere, som får helt nye muligheder i deres arbejdsliv. Det skal de akademiske organisationer understøtte. Men de akademiske organisationer, samt hele det offentlige system, mangler fortsat viden om de behov, som de nye typer arbejdskraft har. I det hele taget er udviklingen på arbejdsmarkedet henimod flere fleksible tilknytningsformer en opgave de akademiske organisationer skal gå ind i på alle niveauer; fra EU-niveau til at kunne gå ind og hjælpe og rådgive det enkelte medlem om karrieplanlægning.

[X]