Politik

DØRs rapport forår 2015

Akademikernes skriftlige bidrag til Formandskabets diskussionsoplæg om dansk økonomi.

De private byerhverv er en motor for væksten

Akademikerne glæder sig over, at det svage opsving har bidt sig fast, og noterer sig, at formandskabet i deres positive vurdering af prognosen for dansk økonomi igen tydeligt fremstiller betydningen af de private byerhverv, der fortsat genererer mest BVT. Det var ifølge formandska-bet i efteråret 2014 en af de centrale årsager til, at de dengang forven-tede en stærkere, positiv udvikling i dansk økonomi fra 1. kvartal 2015. Og det har vist sig tilfældet. Det understreger også iagttagelsen af, at de erhverv, der har god adgang til og anvender et højt kompetenceniveau, også opnår en langt højere værditilvækst og dermed bidrager ganske positivt til fremgangen i dansk økonomi.

Fra 2014 til 2020 ventes beskæftigelsen at vokse med godt 200.000 personer, givet den skønnede årlig vækst i BNP på 2,75 pct. I forhold til tidligere prognoser er beskæftigelsesfremgangen for hele denne periode løftet med 15.000 personer, og faldet i ledigheden er på ca. 30.000 per-soner sammenholdt med 2014. Væksten i den offentlige beskæftigelse vil udgøre i størrelsesordenen 15.000 personer.

AE har for Akademikerne beregnet, at grundet uddannelsessatsningen og tilbagetiltrækningsreformen kommer der frem mod 2020 ca. 10.000 flere akademikere i arbejdsstyrken om året. Fra 2020 til 2040 stiger det til 15.000 årligt. Det vil medføre at en fjerdedel af den samlede stigning i 2020 vil udgøres af akademikere.

Men en stigning i beskæftigelsen på 200.000 betyder også, at der bliver brug for alle, og i lyset af varsler om mangel på kvalificeret arbejdskraft, endda flaskehalse indenfor fx teknik, natur- og sundhedsvidenskab i de vigtige produktionserhverv, betyder derfor også, at den aktuelle højtuddannede arbejdskraftreserve ikke må falde ud af dagpengesystemet og dermed miste yderligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at deres kompetenceniveau skal fastholdes.

På den anden side af 2020 – holdbarhed og pensioner

Fra Akademikernes side fastholdes en anbefaling om at sikre ro om pen-sionssystemet. Hvis de nyansatte akademikere skal bakke op om tvung-ne bidrag til pensionsordninger, der først kan komme til udbetaling ved pensionering som 74årig, er der i allerhøjeste grad brug for en bundsolid tillid til, at man kan regne med pensionerne.   De senere års indgreb, hvor forøgelse af skatten på pensionsafkast samt omlægningen af kapitalpensionerne, har bidraget med 60 mia. kr. til en her og nu sikring af den finanspolitiske holdbarhed, er ikke en vej, der fortsat bør betrædes. Senest har pensionspakken for 2015 bidraget med ca. 15 mia. kr. – igen til sikring af kortsigtet holdbarhed.

Men alle disse indgreb rokker ved tilliden til sammenhængen i pensionssystemet. Og dermed til den kollektive opbakning og langsigtede bæredygtighed af dansk økonomi.

Vismændene fremhæver også betydningen af, om indekseringen af leve-alderen bliver omsat til højere pensionsaldre. Opstår der usikkerhed om politikernes villighed til at gennemføre modellen, vil også det kunne rokke ved den fremtidige finansiering og holdbarhed. Det vil så tvivl om den pensionsmodel, som Danmark er berømt for i store dele af verden, kan fastholdes.  Akademikerne kvitterer hermed for vismændenes tydelige fremstilling heraf.

Tema: Yderområder i Danmark

Akademikerne kvitterer for formandskabets blik for et sammenhængen-de Danmark og er helt enig i, at der fortsat skal sikres et ordentligt udbud af gode folkeskoler og ungdomsuddannelser i hele Danmark, også i yderkommunerne. Det vil fastholde og forbedre den sociale mobilitet – samt understøtte et reelt jobmarked for kvalificeret arbejdskraft.

Det er tydeligt på formandskabets oplæg, at urbaniseringen har kraftigt fat i Danmark; de unge flytter ikke tilbage til yderkommunerne efter endt uddannelse i samme grad som før. Især de højtuddannede unge bliver i de større byer, særligt i de største universitetsbyer – for her er også det allerstørste udbud af videnstunge arbejdspladser. Akademikerne har i denne forbindelse bidt mærke i formandskabets omtale af ek-semplerne fra Storbritannien og Sverige, hvor lokalisering af fx nye ud-dannelsesinstitutioner i yderområderne viser en reel positiv beskæftigel-seseffekt – også i den private sektor.

Produktivitet, mobilitet og adgang til de rette kompetencer Formandskabet identificerede i sidste rapport en lav produktivitet i visse typer erhverv, som også er ramt af et lavt vidensniveau blandt medar-bejderne, når vi sammenligner Danmark med andre OECD-lande. En bekymring, Akademikerne delte med DØR. Der er bestemt et stort potentiale for at øge viden i visse brancher og visse typer virksomheder – især i de mindre.

I denne rapport ses så en dobbelt bekymring hos formandskabet og der-af følgende meget spændende drøftelse i oplægget: Dels analyseres fra-flytningen og den siden 2010 direkte affolkning af visse yderområder i Danmark; og det problematiseres, at de unge ikke vender tilbage efter endt uddannelse. Samtidig vurderes det også af formandskabet, at øget støtte til yderkommunerne kan sænke produktiviteten i samfundet totalt, idet virksomhedernes produktivitet øges ved agglomeration; samlokalisering med andre beslægtede virksomheder.

Men Akademikerne er enig med formanskabet i, at Danmark er et lille land, og er grundlæggende af den opfattelse, at det har høj værdi i form af bl.a. stærkere sammenhængskraft at have en god videndistribution i hele landet, og at der er et stort vækstpotentiale i at løfte vidensniveau-et, også i landets mindre virksomheder, som ligger i yderområderne. En bedre fordeling af viden i landet bør styrkes netop nu, så vi udnytter landets konkurrencefordel som et åbent, funktionelt og homogent samfund, og de mindre virksomheder i hele landet får en chance for at få noget ud af uddannelsessatsningen.

Det er bemærkelsesværdigt at se, at mens Københavnsområdet har øget sit aktivitetsniveau og - trods lommer med høj arbejdsløshed - klarer sig godt, så har resten af Sjælland lidt under krisen. Og mens Aalborg og Aarhus fungerer som dynamoer bl.a. pga. et stort udbud af forsknings-tunge uddannelsesinstitutioner, så ses igen en tydelig tendens: jo længere væk fra de største byer, jo lavere indkomst, dårligere adgang til kompetencer mv.

Derfor støtter Akademikerne også op om de større regionale erhvervssamarbejder som Business Nord, Business Region Aarhus og Greater Copenhagen, da de netop danner rammen for samarbejder på tværs af kommuner og regioner med bl.a. det formål at sikre en god sammen-hængende erhvervsservice i hele regionen, øget mobilitet samt ikke mindst en bedre regional fordeling af arbejdskraft.

Akademikerne har desuden noteret sig, at DØR viser, at den offentlige service halter lidt bagud i yderkommunerne og støtter varmt op om en ordentlig offentlig service - også i yderkommuner og mindre købstæder rundt om i landet. For mens offentlig erhvervsservice og en veldrevet turismeindsats gavner den private sektor direkte, så bidrager fastholdel-se af offentlige stillinger fx i borgerservice, biblioteker, skoler, gymnasier og sundhedshuse til et reelt jobmarked for den kvalificerede arbejdskraft i områder, der ligger længere væk fra de store byer. Og det er vigtigt, hvis familier med to fuldtidsarbejdende skal flytte fra by mod land.

Det er en væsentlig rammebetingelse for et velfungerende arbejdsmarked – privat som offentligt - at der er nem adgang til offentlige velfærds-institutioner med lange åbningstider og høj kvalitet, så medarbejderne har mulighed for at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen, når de skal bruge lang tid på transport hver vej i en overgangsfase, hvor jobbet i yderkommunen prøves af.

For rammebetingelserne betyder noget: Med bedre infrastruktur og høj mobilitet i hele landet vil et langt mere fleksibelt arbejdsmarked kunne udvikle sig til direkte gavn for yderkommunerne.

Akademikerne støtter derfor op om udbygning af en bedre infrastruktur i Danmark; især skal den digitale struktur udbygges og forbedres i hele landet, så vi med rimelighed og uden at reducere produktiviteten bety-deligt kan rette op på det skæve Danmark. Men vi mangler viden om ny teknologis betydning for mobiliteten i et land som Danmark, og det kunne være spændende at se formanskabets bud på dette.

Erhvervsstøtteordning kan give mere viden til yderområderne

Der er stadig en stor ressource af nyuddannede i arbejdsstyrken, som er ledige som følge af både konjunkturerne og en markant større produkti-on af kandidater, især fra universiteterne. En af grundene hertil er, at de mindre virksomheder især i yderområderne samt de nyuddannede ikke finder hinanden af sig selv.

Derfor støtter Akademikerne op om udviklingen af nye, enkle erhvervs-støtteordninger, der skal øge vidensniveauet i landets mindre virksom-heder, og som i en overgangsfase kan medvirke til nedbrydning af de barrierer hos både virksomhed og arbejdstager, der gør, at markedet ikke fungerer af sig selv.

Undersøgelser har vist, at en tredjedel af de private virksomheder ikke rekrutterer ansøgere med mere end en times kørsel, mens de fleste nyuddannede jo bor i de større byer, når studiet er færdigt. Og samtidigt viser DØR tydeligt i denne rapport, at jo højere uddannelse de unge ta-ger, jo færre flytter tilbage. Der er altså barrierer på begge sider, som bidrager til den omtalte negative spiral, som den manglende tilbageven-den til yderområderne og nedlæggelsen af arbejdspladser der, medfører. Og det er Danmark ikke tjent med.

 

[X]