Politik

Ledighed oktober 2016

Akademikerledigheden steg lidt i oktober

Dimittendledighed på 16 pct.

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere er i oktober måned på 14.262.
I forhold til oktober måned er der blevet 162 flere ledige akademikere.

Sammenlignet med oktober måned sidste år er der tale om en stigning i ledigheden på 2.028.
I samme periode er antallet af akademikere i arbejdsstyrken vokset med 13.200. Det vil sige, at der nu er 11.200 flere akademikere i beskæftigelse end for et år siden svarende til en stigning i beskæftigelsen på 4 pct. i løbet af det seneste år.


Stor stigning i antal sommerdimittender

Antallet af ledige sommerdimittender i oktober i år er steget med 1.300 i forhold til sommerdimittenderne fra årgang 2015 i oktober i fjor, hvilket skyldes, at antallet af sommerdimittender i 2016 er steget med 3.600 i forhold til årgang 2015. Det betyder, at der er 2.300 flere sommerdimittender, som er i beskæfti-gelse i oktober i år sammenlignet med årgang 2015 i oktober sidste år.

Sommerdimittendernes afgang fra ledighed til beskæftigelse fra september til oktober er lidt større for år-gang 2016 end de foregående årgange, idet antallet af ledige sommerdimittender for denne årgang er ble-vet reduceret med 150 fra september til oktober, mens de tilsvarende tal for årgang 2014 og 2015 var 100. – Jf. figur 8.1


16 pct. af dimittenderne fra oktober sidste år var ledige et år senere
I oktober måned 2015 dimitterede 908 akademikere fra de videregående uddannelser. I oktober 2016 var der 146 svarende til 16 pct., som endnu ikke var kommet i beskæftigelse.

[X]