Politik

Ledighed maj 2019

- Fortsat faldende ledighed blandt akademikere - Faldende bruttoledighed blandt unge akademikere under 30 år

Fortsat faldende ledighed blandt akademikere

Bruttoledighedsprocenten i fuldtidspersoner er 4,4 pct. i maj måned, hvilket er 0,3 procentpoint lavere end samme måned sidste år. Bruttoledigheden er uændret sammenlignet med april måned.

 

 

Faldende bruttoledighed blandt unge akademikere under 30 år

I maj måned var bruttoledigheden for akademikere under 30 år 11,5 pct. Dette er det laveste niveau for maj måned i 7 år, jf. figuren. Samtidig observeres en markant stigning i antallet af forsikrede akademikere under 30 år i maj måned over de seneste mange år. Således er 48.816 af disse forsikrede i maj 2019 under 30 år, hvoraf 5.629 er bruttoledige. Det er 24.182 flere forsikrede medlemmer end i maj 2012, men en bruttoledighedsprocent, som er 1,8 procentpoint lavere. Stigningen i antal af forsikrede medlemmer under 30 år afspejler primært et stigende antal dimittender. Faldet i bruttoledighedsprocenten blandt akademikere under 30 år sker dermed på trods af at antallet af dimittender i aldersgruppen stiger.

 

[X]