Politik

Ledighed december 2015

Akademikerledigheden steg en smule fra november til december

31 pct. af dimittenderne fra sommeren 2015 er ledige i december

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere steg med 36 fra november til december og er nu på 12.262 svarende til en ledighedsprocent på 4,3.

Sammenlignet med december måned i 2014 er ledigheden steget med 67 svarende til en stigning på 0,5 pct. i løbet af det seneste år.

 

Dimittendledigheden er nu på 29,3 pct. og 31,1 pct. af dimittenderne fra sommerne 2015 er ledige

Den sæsonkorrigerede dimittendledighed(ledighed for nyuddannede akademikere med op til 1 års kandidatalder) er steget med 81 i december sammenlignet med november.

Sammenlignet med december 2014 er ledigheden for dimittendgruppen steget med 476 svarende til en stigning på 11,2 pct. i løbet af det seneste år.

I samme periode er antallet af dimittender steget med 1.575, hvilket er forklaringen på at dimittendledighedsprocenten kun er steget med 0,1 procentpoint fra 29,2 procent i december 2014 til 29,3 pct. i december 2015.

31,1 pct. af dimittenderne fra sommeren 2015 er ledige i december – altså 5 måneder efter dimissionen.

11,2 pct. af dimittenderne fra sommeren 2014 er fortsat ledige i december 2015 – altså 17 måneder efter dimissionen.

 

3.034 akademikere har mistet dagpengeretten i 2015

I løbet af af 2015 har 3.343 akademikere mistet dagpengeretten. Heraf er 613 dimittender.

Akademikerne er relativt hårdere ramt end andre grupper, i det ca. 20 pct. af dem, som har mistet dagpengeretten i 2015 er akademikere. Akademikernes andel af den samlede ledighed er ”kun” på  ca. 10 pct.

[X]