Politik

Ledighed august 2015

Akademikerledigheden næsten uændret fra juli til august - Relativt mange akademikere mister dagpengeretten

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere steg med 10 fra juli til august og er nu på 12.200 svarende tilen ledighedsprocent på 4,3.

Sammenlignet med august måned i 2014 er ledigheden steget med 477 svarende til en stigning på 4,1 pct. i løbet af det seneste år.


Dimittendledigheden er nu på 28,5 pct.
Den sæsonkorrigerede dimittendledighed(ledighed for nyuddannede akademikere med op til 1 års kandidatalder) er faldet med 376 fra juli til august.


Sammenlignet med august 2014 er ledigheden for den samlede dimittendgruppe steget med 389 svarende til en stigning på 10,0 pct. i løbet af det seneste år.


Ledighedsprocenten for dimittender er i august 2015 på 28,5 pct.
Dimittendledigheden er højest hos magistrene med 34,1 pct. mens dimittendledigheden blandt Djøf’ere og ingeniører er på hhv. 27,8 pct. og 26,7 pct. i august måned.


2.189 akademikere har mistet dagpengeretten i 2015
I løbet af de første 8 måneder af 2015 har 2.189 akademikere mistet dagpengeretten. Heraf er 418 dimittender. Akademikerne er relativt hårdere ramt end andre grupper, i det ca. 20 pct. af dem, som har mistet dagpengeretten i 2015 er akademikere. Akademikernes andel af den samlede ledighed er ”kun” på ca. 10 pct.

[X]