Politik

Ledighed april 2014

Akademikerledigheden faldt i april – fortsat høj dimittendledighed

Den sæsonkorrigerede bruttoledighed for akademikere faldt med 285 fra marts til april og er nu på 11.324 svarende til en ledighedsprocent på 4,2 pct.
I forhold til april 2013 er der tale om et fald på ca. 1.450. Man skal i denne sammenhæng dog være op-mærksom på, at der er ca. 4.000 akademikere, som har mistet dagpengeretten i løbet af 2013 og derfor ikke længere tæller med i ledighedsstatistikken.
Den sæsonkorrigerede dimittendledighed er faldet en smule fra 3.636 i marts 2014 til 3.565 i april 2014.
I forhold til april 2013 er antal ledige dimittender faldet med knap 400.
Til gengæld er antallet af ledige med en kandidatalder på ml. 1 og 2 år steget med ca. 250 i samme periode.


Dimittendledigheden er fortsat det største problem
Mens ledigheden falder for de øvrige akademikergrupper og nu er på 2,3 pct. for disse grupper under et (alle akademikere bortset fra de nyuddannede) er ledigheden forsat høj for dimittender. For nyuddannede akade-mikere med op til 1 års kandidatalder er ledighedsprocenten på 28,1 pct. Hertil kommer, at flere dimittender nu bliver langtidsledige. Ledighedsprocenten for akademikere med en kandidatalder ml. 1-2 år er nu på 13,2 pct.


1.088 akademikere har mistet dagpengeretten i 2014
I løbet af de første 4 måneder af 2014 har 1.088 akademikere mistet dagpengeretten. Heraf var 159 dimit-tender.
I hele 2013 var der 4.027 akademikere, som mistede dagpengeretten.

[X]