Politik

ACtuelt: Ny vismandsrapport

Dansk økonomi vokser igen, men der går mange år før vi genvinder pusten fra før finanskrisen

Danmark har behov for nye initiativer, der strukturelt kan understøtte væksten fremadrettet. Fundamentet bør være en ny langsigtet aftale om investeringer i forskning, uddannelse og innovation, som kan afløse Globaliseringsaftalen, mener AC
 
 
Det Økonomiske Råd har i dag offentliggjort deres forårsrapport 2011. AC's formand, Erik Jylling, drager følgende anbefalinger på baggrund af vismændenes økonomiske analyser:
 
"Vismandsrapporten sætter en tyk streg under, at der er behov for nye initiativer, der kan bringe dansk økonomi op i et højere gear på den mellemlange og lange bane. Der skal investeres klogt nu med en ny ambitiøs og langsigtet plan om mere uddannelse, forskning og innovation for at sikre væksten i årene fremover. Arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer er et nødvendigt onde for at skabe økonomisk råderum til en sådan investeringsplan. Fortsætter vi uden reformer, har vi udsigt til en uholdbar cocktail af lav vækst og underskud på statens finanser så langt øjet rækker."
 
Nedenfor sammenfattes AC's læsning af de vigtigste konklusioner fra rapporten.
 
Lav vækst og underskud på de offentlige finanser mange år frem
Grundtonen i vismandsrapportens konjunkturvurdering er behersket optimistisk: Dansk økonomi er langsomt ved at genrejse sig efter finanskrisen trods forsat svagt boligmarked, lavt investeringsniveau i virksomhederne og mat privatforbrug. Væksten de kommende to år forventes at blive omkring 2 pct., og faldet i beskæftigelsen de seneste par år har udsigt til at blive vendt til en svag fremgang. Vismændene vurderer endda, at konjunkturudsigterne er tilstrækkelig robuste til, at den ekspansive finanspolitik, der har været ført siden 2009, nu skal tilbagerulles. Vismændene er således på linje med Nationalbanken, som i april advarede om yderligere finanspolitisk stimulering.
 
Kradses i overfladen er der dog ingen grund til eufori over dansk økonomis sundhedstilstand. Væksten er endnu ikke bredt funderet, og der er ingen udsigt til mærkbar stigning i vækstraterne. Tværtimod vurderes, at der vil gå adskillige år før produktion og efterspørgsel igen vil være oppe på "normalt niveau". Vismændene skriver det ikke eksplicit, men mellem linjerne i rapporten er der et opråb om vækstinitiativer, der også kan få det brede mellemlag af danske virksomheder tilbage på vækstsporet.
 
Samtidig konstaterer vismændene i deres fremskrivninger af udviklingen på de offentlige finanser, at der er udsigt til underskud så langt øjet rækker. Selvom der anlægges en række relativt optimistiske forudsætninger, forudses underskuddet at udgøre ca. 4 pct. af BNP omkring 2040 i fravær af reformer eller andre tiltag. Vismændene pointerer, at indgrebene til at opnå holdbarhed på statens finanser selvfølgelig er et politisk spørgsmål, men hvis de med udgangspunkt i sagkundskaben skal pege på en hensigtsmæssig reformpakke, vil den indeholde tre elementer: en markant reform af efterlønnen, en stram udgiftsstyring af de offentlige udgifter og en ophævelse af skattestoppets nominalprincip. Reformpakken vil sikre, at de offentlige finanser forbedres så meget, at der endda vil være et økonomisk råderum på længere sigt.
 
2020-planernes ømme punkter
Vismændene kommenterer også på udvalgte elementer i regeringens og oppositionens planer for holdbarhed i 2020. Det er både roser og stikpiller til hver af planerne.
 
I regeringens 2020-plan roser vismændene især tilbagetrækningsaftalen mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som vurderes at være et velegnet redskab til at sikre balance på de offentlige finanser i 2020, og som samtidig trækker i retning af en mere lige behandling mellem nuværende og fremtidige generationer set i forhold til Velfærdsaftalen fra 2006. Vismændene bemærker dog, at den finanspolitiske holdbarhed fortsat er usikker, da flere end ventet måske vil blive tildelt den ny indførte seniorførtidspension. Læren fra en række tidligere ordninger er, at antallet af deltagere i ordningerne altid overstiger forventningerne ved ordningernes indførsel.
 
I relation til oppositionens 2020-plan roser vismændene, at planen forfølger reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det er attraktivt at gå så langt som muligt ad denne reformvej, da det både forbedrer de offentlige finanser gennem lavere udgifter og højere indtægter. Vismændene vurderer dog, at det er vanskeligt at pege på konkrete instrumenter, der kan virkeliggøre en sådan stigning, bl.a. fordi folk i høj grad arbejder det antal timer om ugen eller året, de selv ønsker. En hypotetisk stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på en time om ugen vil give 15 mia. kr. årligt i nutidskroner under forudsætning af, at overførelsesindkomsterne ikke stiger sammen med de årlige lønindkomster (satsreguleringen afkobles), og antallet af offentlig ansatte reduceres proportionalt med stigningen i arbejdstiden.
 
Vismændene er desuden ude med en løftet pegefinger i forhold til det luftede forslag om at ændre skattereglerne, så fradragsretten for fremtidige pensionsindbetalinger (delvist) fjernes. Vismændene understreger, at en sådan omlægning har en indbygget risiko for, at beslutningstagerne fristes til at bruge en del af de øgede her-og-nu-skatteindtægter til fx øgede offentlige udgifter eller skattelettelser, hvilket vil forværre holdbarheden.
 
[X]