Politik

Nyt site om arbejdsmiljøarbejdet

Kom godt i gang med arbejdsmiljøarbejdet er titlen på et nyt site, hvor man kan få overblik over reglerne om arbejdsmiljø og inspiration til arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljørådet lancerer i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø et nyt site med viden og inspiration til, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan gribes an. 

I 2010 kom der nye regler for arbejdsmiljøarbejdet. Det betød blandt andet, at arbejdspladserne fik bedre mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøarbejdet til deres egne særlige forhold.

www.amoinfo.dk kan man finde en gennemgang af reglerne og links til relevante værktøjer fra blandt andre branchearbejdsmiljørådene.

Derudover er der masser af eksempler på, hvordan forskellige virksomheder har valgt at organisere deres arbejdsmiljøarbejde, afholde den årlige arbejdsmiljødrøftelse og arbejde med kompetenceudvikling af arbejdsmiljøorganisationen.

Besøg sitet på www.amoinfo.dk

Akademikerne er repræsenteret i Arbejdsmiljørådet, der er et fælles talerør for arbejdsmarkedets parter. Arbejdsmiljørådet udvikler og inspirerer den arbejdsmiljøpolitiske dagsorden og Arbejdsmiljørådet følger aktivt udviklingen inden for det danske arbejdsmarked med fokus på arbejdsmiljø. Rådet iværksætter på eget initiativ analyse- og udviklingsaktiviteter med henblik på, at være policyskabende og inspirerende for arbejdsmiljøindsatsen.

[X]