Politik

Nu kan virksomhedens sociale kapital måles

Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Det er de tre ben i begrebet social kapital.

Et begreb mange arbejdspladser har taget til sig. Grundlæggende handler virksomhedens sociale kapital om relationerne på arbejdspladsen og samarbejdet omkring kerneopgaven.

Som noget nyt er det nu muligt at måle virksomhedens sociale kapital.

Få tal på den sociale kapital

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmiljørådet har udviklet et spørgeskema og en guide. To simple, men effektive redskaber, med hvilke den enkelte arbejdsplads nemt kan få sat tal på virksomhedens sociale kapital. Målingen kan skabe et godt fundament for samarbejdet om trivsel og produktivitet arbejdspladsen.
Spørgeskemaet består af 12 spørgsmål.  Spørgsmålene er udvalgt, fordi netop de spørgsmål har vist sig at have en stærk sammenhæng med jobtilfredshed, godt selvvurderet helbred, fravær af udbrændthed, stress og søvnbesvær samt lavt sygefravær blandt medarbejderne. Dermed har NFA vurderet, at der er en sammenhæng mellem spørgsmålene i skemaet, social kapital og de nævnte faktorer.

Skab en god proces - i samarbejde

Arbejdsmiljørådet har valgt at ledsage skemaet med en guide, som sætter fokus på, hvordan arbejdspladser kan samarbejde om at måle og udvikle den sociale kapital. Guiden rummer 3 dele:

Hvad er social kapital?

Sådan måler I social kapital? og

Social kapital som en del af hverdagen.

Guiden indeholder overordnede anbefalinger til, hvordan arbejdspladser i samarbejde kan sætte social kapital på dagsordenen og arbejde målrettet på at styrke den sociale kapital.

Samtidig præsenterer guiden en model for, hvordan arbejdspladsen kommer fra måling til handling.

Spørgeskemaet og guiden er vedhæftet.

NFAs rapport, der beskriver, hvordan forskerne er nået frem til netop de 12 spørgsmål, kan ses her: http://www.amr.dk

[X]