Politik

Klare rammer og selvledelse skaber godt arbejdsmiljø

Selvledelse er en stor del af akademikernes arbejdsliv, og Akademikerne har derfor undersøgt, hvilken betydning selvledelse har for det psykiske arbejdsmiljø, stress og en række andre faktorer.

Analysen viser, at selvledelse giver et bedre psykisk arbejdsmiljø, højere produktivitet og bedre balance mellem arbejds- og privatliv, hvis altså der er klare rammer for arbejdet. Analysen er foretaget på baggrund af svar fra Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse.

Generelt viser undersøgelsen, at:

  • Jo mere selvledelse i arbejdet jo bedre psykisk arbejdsmiljø
  • Jo mere selvledelse i arbejdet jo bedre balance mellem arbejde og privatliv
  • Jo mere selvledelse jo højere produktivitet
  • Jo mere selvledelse jo bedre mulighed for at udføre arbejdsopgaver med en forsvarlig faglig kvalitet

Klare rammer
Generelt viser undersøgelsen, at selvledelse er positivt, men klare rammer for arbejdet er af stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø, stress m.v.

Blandt akademikere, der oplever klare rammer i arbejdet, svarer 76 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, mod kun 40 pct. blandt akademikeren, der ikke har klare rammer i arbejdet. På spørgsmålet om man vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, svarer blot 4 pct. af akademikere med klare rammer, at de i høj eller meget høj grader stressede, mens det gælder for hele 11 pct. af akademikere uden klare rammer.

 Klare rammer

 Klare rammer måles i analysen ved spørgsmål om, i hvilken grad den ansatte har   klare mål/klarhed over:

  • Hvornår arbejdsopgaverne er løst i en tilfredsstillende kvalitet
  • Hvornår der er leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde
  • Hvordan der skal prioriteres mellem arbejdsopgaver, hvis det er nødvendigt
  • Hvordan den ansatte bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål

Ledere og medarbejdere oplever rammer forskelligt
Analysen viser, at ledere og medarbejdere ser forskelligt på, om der er sat klare rammer for selvledelse.

Hver fjerde akademiker mener, at der i høj eller meget høj grad er klare mål for, hvornår arbejdsopgaverne er løst i en tilfredsstillende kvalitet, mens 20 pct. oplever, at der er klare mål for, hvornår de har leveret en tilfredsstillende arbejdsmængde. For 28 pct. af akademikerne er det klart, hvordan der skal prioriteres mellem opgaver, hvis nødvendigt, og for 38 pct. er det i høj eller meget høj grad klart, hvordan de bidrager til arbejdspladsens overordnede mål.

Når lederne spørges om der er klare rammer, svarer 57 pct., at de i høj eller meget høj grad sætter klare mål for, hvornår medarbejderne har leveret en tilfredsstillende kvalitet, mens 52 pct. af lederne svarer, at de sætter klare mål for arbejdsmængden. Knap 8 ud af 10 ledere svarer, at de gør det klart, hvordan der skal prioriteres mellem opgaver, og 69 pct. af lederne svarer, at de gør det klart, hvordan medarbejderne bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål.

Ledelse af selvledelse er centralt
Akademikernes formand Lars Qvistgaard, mener, at det er på høje tid, at arbejdspladserne begynder at arbejde systematisk med at skabe gode rammer for selvledelse.

”Selvledelse er en naturlig del af arbejdet for akademiske medarbejdere, og skaber bedre arbejdspladser, men det er vigtigt, at den bliver håndteret rigtigt i dagligdagen både for medarbejdernes egen og virksomhedernes skyld. I et moderne arbejdsliv bliver mulighederne for selvledelse hele tiden større blandt andet på grund af nye digitale arbejdsredskaber. En klar forventningsafstemning og en god ledelse af selvledelse er derfor helt centralt, hvis de fulde gevinster ved selvledelse kan høstes”, siger Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne.

”Den vigtige balancegang er at forstå, at de klare rammer for arbejdet ikke skal udstikkes som ordre, men kræver god og løbende feedback og forventningsafstemning mellem leder og medarbejder”, påpeger Lars Qvistgaard.

Martin Mølholm, forsker og medlem af Akademikernes arbejdsmiljøekspertpanel siger:

”Desværre ser vi, at selvledelse i mange organisationer er blevet til ”arbejde-uden-ledelse”. Det er blevet til et fravær af klare og tydelige mål og forventninger, og når vi ikke ved, hvornår vi har løst en opgave godt nok, eller om vores indsats lever op til omgivelsernes forventninger, så skaber det naturligvis utryghed, usikkerhed og - ikke mindst – overkompensation.

Læs mere i Akademikernes undersøgelse om selvledelse her.

Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse
Analysen er lavet på baggrund af Akademikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015, hvor i alt 28.000 akademikere har svaret. Akademikerne vurderer ikke, at der er sket en markant ændring i omfanget af selvledelse og den ledelsesmæssige håndtering af selvledelse.

[X]