Politik

Akademikerne: Her er vejen til et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser

Akademikerne lancerer i dag en ny arbejdsmiljøstrategi, der skal bidrage til et forbedret arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Første skridt på vejen til det gode arbejdsmiljø er at flytte fokus væk fra den enkelte, siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard. Arbejdsmiljø skal håndteres i samarbejde på tværs i organisationen, mener han.

"Stress bliver set som den enkeltes eget problem på alt for mange arbejdspladser. Det er dybt uholdbart, for når det handler om mistrivsel på arbejdspladsen, har det meget ofte rod i noget organisatorisk. Derfor skal løsningen ikke ensidigt findes hos den enkelte”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, der i dag lancerer en ny arbejdsmiljøstrategi for 2018-2021.

Et af hovedformålene med strategien fra Akademikerne er at tage et opgør med det individualiserede fokus og i stedet begynde at løfte arbejdsmiljøudfordringerne i fællesskab med fokus på forebyggelse.

”Vi er i en situation i dag, hvor flere og flere arbejdsgivere får øjnene op for, at arbejdsmiljøindsatsen er vigtigt, og der skal lyde stor ros til dem, der gør det godt. Men vi må konstatere, at vi langt fra er i mål, når udviklingen med stressramte på arbejdsmarkedet stadig går i den forkerte retning’”, siger Lars Qvistgaard.

Med afsæt i strategien vil Akademikerne derfor fortsat arbejde målrettet for at sikre et bedre arbejdsmiljø for medlemmerne via såvel lovgivning som kollektive aftaler.

Læs hele akademikernes arbejdsmiljøstrategi her (pdf format).

 

APV skal bruges mere aktivt

Det gode arbejdsmiljø vokser ud af en opmærksomhed på blandt andet forholdet mellem krav og ressourcer, fokus på samarbejdsrelationer og selvfølgelig kvalitet og prioritering af opgaver, mener Akademikernes formand. Indsatsen skal ske i samarbejde mellem ledere og medarbejdere, og der skal handles, inden tingene kører af sporet, påpeger han:

 ”Vi ser desværre alt for ofte, at der først for alvor tages hånd om problemet, når det er gået galt”, siger Akademikerformanden.

Lars Qvistgaard håber, at Akademikernes strategi med fem arbejdsmiljøstrategiske målsætninger bliver godt taget imod på arbejdspladserne og kan danne afsæt for nogle vigtige diskussioner om forebyggelse og håndtering af arbejdsmiljøet lokalt ude på arbejdspladserne. For erfaringer viser, at den lovpligtige APV ikke i sig selv er tilstrækkelig til at forbedre arbejdsmiljøet.

”APV’erne opleves desværre ofte som lange, uvedkommende spørgeskemaer uden opfølgning og handling. Vi skal derhen, hvor APV’erne fremover bruges, som de er tiltænkt – nemlig som et aktivt redskab, der bruges til løbende at vurdere, hvilken betydning ændringer i arbejdet har for arbejdsmiljøet, og hvor APV’erne fører til konkret handling og forbedringstiltag på alle arbejdspladser, hvor det er nødvendigt”, siger han.

Brug for kompetenceløft

Lars Qvistgaard peger på, at viden om arbejdsmiljø skal ind under huden på alle på arbejdspladsen. Det er nødvendigt, hvis det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø skal løftes.

”I første omgang har vi rettet fokus mod at sikre lederne den nødvendige uddannelse i arbejdsmiljø. Vi er allerede godt i gang på statens område, hvor vi i OK18 er blevet enige om en lederuddannelse i arbejdsmiljø. Men vi skal selvfølgelig også have de private, kommunale og regionale ledere med”, siger han.

Læs mere om Akademikernes arbejdsmiljøstrategi og de fem målsætninger her. 

Grafik: de fem målsætninger

 

Fra psykisk til socialt og organisatorisk arbejdsmijø

Et centralt omdrejningspunkt i Akademikernes arbejdsmiljøstrategi er, at det er nødvendigt at gå fra anvende begrebet ”psykisk arbejdsmiljø” over til at tale om ”socialt og organisatorisk arbejdsmiljø”. Årsagen er, at begrebet ’psykisk arbejdsmiljø’ indikerer, at arbejdsmiljøproblemerne er psykiske og skyldes den enkelte, og begrebet medvirker derfor til en individualisering af arbejdsmiljøproblematikkerne. Formålet med at tale om det ”sociale og organisatoriske arbejdsmiljø” er at synliggøre, at arbejdsmiljøproblematikker opstår – og skal løses – i den organisatoriske og sociale kontekst på arbejdspladserne. 

[X]