Politik

Godt SPARK nu hjælper kommunerne med psykisk arbejdsmiljø

For højtuddannede har vidensamfundet den bagside, at vi kan blive presset mentalt, siger Sara Vergo. Hun er medlem af den politiske styregruppe for SPARK-projektet for Akademikerne og formand for Djøf Offentlig. Hun deltog på den netop afholdte SPARK-konference, hvor Forhandlingsfællesskabets og KLs nye initiativ til at understøtte de kommunale arbejdspladsers arbejde for et bedre psykisk arbejdsmiljø blev skudt i gang.

Sara Vergo, medlem af den politiske styregruppe for SPARK-projektet for Akademikerne og formand for Djøf Offentlig

Hvad er dine forventninger til SPARK?
Jeg er glad for, at godt 1500 kommunalt ansatte deltog i konferencen. Det bekræfter mig i, at der er et fokus på og behov for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i den offentlige sektor i disse år. Det tegner godt for, at SPARK kan komme til at få mange forskellige typer projektansøgninger ind.

Forhåbentlig også mange, som involverer akademisk ansatte – vi ser desværre alt for mange sygemeldinger på grund af stress og lignende udslag af ringe psykisk arbejdsmiljø blandt akademikere. Men jeg håber, at projektansøgningerne vil involvere mange forskellige faggrupper i samme projekt – jeg tror, at der er behov for et større fokus på samarbejdet mellem faggrupperne, og hvordan vi kan hjælpe hinanden i hverdagen.

Fordelen ved SPARK er, at tilbuddet om arbejdsmiljøhjælp sker med udgangspunkt i arbejdspladsernes behov. Det har været vigtigt, at det resultat vi fik hjem ved de seneste overenskomstforhandlinger ikke endte op med en one-size-fits-all-løsning.

Står akademikere i kommunerne over for særlige udfordringer i disse år?

Mange oplever, at deres arbejdsplads gennemgår forandringer med flere sammenlægninger og omstruktureringer. Det øger nødvendigheden af at kigge på det psykiske arbejdsmiljø. Hvis man oplever, at man ikke når at have sine kollegaer mere end et år ad gangen, og arbejdsområder og opgaver hurtigt udskiftes, så er det klart, at det kan være en stressfremkaldende faktor. Samtidig udviskes grænserne mellem arbejdsliv og privatliv mere og mere for den moderne videnmedarbejder. Vidensamfundet har den bagside, at det presser de ansatte mentalt – og det gælder særligt for højtuddannede.

Hvad skal der gøres for at styrke det psykiske arbejdsmiljø?
Så mange ansatte som muligt skal involveres, hvis det psykiske arbejdsmiljø for alvor skal forbedres. Det skyldes, at på en arbejdsplads er hver enkelt faggruppers arbejde en vigtig forudsætning for hinandens muligheder og trivsel.

Spark banner

Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø skal forankres i ledelsen og i MED/samarbejdssystemet, og foregå i et anerkendende og reelt samarbejde. Det kræver, at ledelsen skaber gode rammevilkår for samarbejdet mellem chefer, organisationens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Fik du noget særligt med hjem fra konferencen?
På workshoppen om forandringer havde erhvervspsykolog Helen Eriksen en vigtig pointe: Arbejdet skal opleves som meningsfuldt, ellers risikerer det at belaste uhensigtsmæssigt. Som jeg ser det, skal offentlige arbejdspladser gøre sig meget umage med at fortælle sine ansatte om baggrunden for og hvorfor der skal gennemføres forandringer, hver gang der laves om. Og medarbejderne skal involveres - i respekt for deres faglighed. Tillid og ansvar til den enkelte er en vigtig del af løsningen, tror jeg.

Læs mere om SPARK på http://www.sparkweb.dk


[X]