Politik

Finanslovsforslag 2013: Ærgerlig prioritering på arbejdsmiljøområdet

På arbejdsmiljøområdet foretager regeringen en såkaldt ”målretning” af midlerne i Forebyggelsesfonden.

Det indeholder bl.a.

  • Økonomisk støtte til arbejdsmiljørådgivning. Offentlige og private      virksomheder i særligt nedslidsningstruede brancher skal kunne få økonomisk støtte til rådgivning fra autoriserede arbejdsmiljø- rådgivere
  • Forebyggelsespakker. Der afsættes midler til forebyggelsespak- ker til brug for private og offentlige virksomheder i særligt nedslidningstruede brancher
  • Bedre seniorarbejdsliv. Der igangsættes konkrete udviklingsprojekter, hvor virksomheder udvikler og afprøver en seniorpolitik

Det er efter AC's vurdering alt for ensidigt, at regeringen med finans- lovsforslaget fortsat kun ønsker at fordele midler til forebyggelse i de særligt nedslidningstruede brancher. 

Identifikationen af de særligt nedslidningstruede brancher er baseret på det traditionelle arbejdsmiljøsystem, hvor den fysiske nedslidning i industrisamfundet var det primære problem. AC er af den klare opfattelse, at det på nutidens arbejdsmarked ikke er rimeligt at videreføre en så ensidig satsning i forhold, at stress og psykisk nedslidning er et stigende arbejdsmiljøproblem, der rammer særdeles bredt på tværs af alle brancher og jobgrupper.

Det er dog positivt, at den særlige tilsynsindsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, som også er kommet med i aftalen, trods alt også kommer til at dække højtuddannede.

AC's samlede bemærkningerne til finanslovsforslaget for 2013

[X]