Politik

Det har simpelthen givet større forståelse hele vejen rundt!

Retten i Hillerød fik støtte og større trivsel.

- Jeg tror, at mange arbejdspladser - og mange akademikergrupper - kan have glæde af et forløb som dette.

Lyder det fra retten i Hillerød, hvor dommernes trivsel er blevet meget bedre, efter at dommerne i det sidste år tid har arbejdet systematisk på at styrke den sociale kapital i gruppen.

Arbejdsmiljøet i retten i Hillerød er bl.a. blevet styrket, fordi arbejdspladsen har fået støtte til projektet "Social kapital i dommergruppen" gennem Kompetencesekretariatet, de statslige overenskomstparter, CFU og Moderniseringstyrelsens fælles sekretariat for kompetenceudvikling.

7.8 mio. kr. på AC-området
- Erfaringerne fra retten i Hillerød er et fint eksempel på, at et afgrænset projekt for en specifik akademikergruppe kan have stor effekt, siger Lars Qvistgaard, der repræsenterer Akademikerne i Kompetenceudvalget, der er en del af Kompetencesekretariatet.

I overenskomstperioden 2013-15 er både afsat midler til kompetenceudviklings-projekter for hele arbejdspladsen på tværs af flere medarbejdergrupper inden for temaerne omstilling og organisatorisk udvikling og til særlige gruppevise fokus- og indsatsområder på akademikerområdet.

Det er akademikere, der er omfattet af AC's aftale og forhandlingskompetence i staten, f.eks. fx fuldmægtige, konsulenter, kommunikationsfolk, undervisere, forskere, psykologer, præster, officerer m. mange fl.

- Vi har i Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor et stærkt ønske om at få spredt de godt 7,8 mio. kr. der er til rådighed for ansøgningsprojekter på akademikerområdet. Så vi gør noget særligt for at få alle midlerne ud at arbejde, siger Lars Qvistgaard.

Opsøgende indsats
Kompetencesekretariatet er derfor i fuld sving med en større opsøgende indsats til en række udvalgte AC-organisationer og konkrete statslige arbejdspladser, der har mange akademikere ansat. Udgangspunktet er, at det er bedre at kontakte de faglige organisationer og arbejdspladserne direkte for at høre om, hvordan de kan gå i dialog med tillidsrepræsentanter og ledelse om medlemmernes kompetence-behov, frem for at iværksætte kampagner med brede budskaber og mere diffuse målgrupper.
Målet med denne "håndholdte" indsats er, at arbejdspladserne tager initiativ til at søge rådgivning i Kompetencesekretariatet med henblik på at søge støtte til projekter, der giver arbejdspladsen og de akademiske medarbejdere med nye kompetencer, så de bliver bedre til at løfte opgaverne på arbejdspladsen og bruge deres karrieremuligheder.

Læs:
Hele historien fra Retten i Hillerød her

Læs folder om Kompetencesekretariate og mulighederne for at søge støtte
Ansøgningsfristerne er 3. marts 2014, 1. juni 2014, 1. oktober 2014, 1. december 2014 og 2. februar 2015.

Yderligere oplysninger:
Chefkonsulent Dorete Dandanell, Kompetencesekretariatet/Akademikerne, 40 72 59 68

[X]