Politik

De sidste år som leder

Væksthus for ledelse har netop offentliggjort resultaterne af en stor undersøgelse af, hvad der kan få ledere i regioner og kommuner til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Blandt de faktorer, der er afgørende for, at ledere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet er: Lyst til ledelse og have indflydelse, fagligt engagement, at blive anerkendt og få værdsat arbejdsindsatsen og de sociale gevinster i form af netværk og kontakter til kompetente kolleger. 

Anbefalinger i rapporten 

  • Topledelsen i organisationen skal danne sig et overblik over, hvornår generationsskiftet sætter ind, hvor omfattende det bliver og inden for hvilke områder. Samt formulere, hvad det er, man ønsker at opnå, og hvad man forventer af de erfarne ledere (afgrænset seniorlederpolitik eller en bredere livsfasetilgang til ledelsesområdet.
  • Fremme en kultur, hvor det er naturligt, at organisationen spørger til og den enkelte leder udtrykker ønsker om fastholdelse, tilbagetrækning og senkarriere.
  • Lederes ønsker og motiver er individuelle og må afklares lokalt i en dialog mellem den enkelte og dennes chef.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført som survey med 2215 kommunale og regionale ledere, der er fyldt 55 år. Lederne er medlemmer af følgende 13 faglige organisationer: Foreningen af Speciallæger, Danske Bioanalytikere, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, DL (Lægesekretærerne), Ergoterapeutforeningen, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, HK/Kommunal, Kost & Ernæringsforbundet, Skolelederforeningen og Socialpædagogerne.

De sidste år som leder - hvordan kan erfarne ledere runde karrieren af?

[X]