Om Akademikerne

Om Akademikerne

Akademikerne arbejder sammen med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal arbejde for at øge akademikernes indflydelse i samfundet.

Akademikerne er en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer pr. 1. januar 2017 ca. 359.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse. Akademikerne blev oprettet i 1972.

Akademikerne tager sig af vigtige indsatsområder for medlemsorganisationerne og arbejder for akademikerne både i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden.

Forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår
En af Akademikernes hovedopgaver er at sikre akademikernes løn- og ansættelsesvilkår. Som forhandlingsorganisation udøver Akademikerne forhandlingsretten for offentligt og privat ansatte medlemmer i medlemsorganisationerne, i det omfang organisationerne har overladt denne til Akademikerne.

Samfund og arbejdsmarked
Ved siden af forhandlingsopgaverne varetager Akademikerne som hovedorganisation medlemsorganisationernes interesser i en række generelle samfundspolitiske spørgsmål af betydning for akademikere, fx arbejdsmarkedspolitik, erhvervspolitik, uddannelses- og forskningspolitik.

På arbejdstagersiden udgør Akademikerne sammen med LO og FTF arbejdsmarkedets hovedorganisationer i Danmark.  

[X]