Forhandling

Stort ja til OK18-resultat

Akademikerne har sat deres kryds ved ja. Faktisk viser resultatet af den netop afsluttede OK18-afstemning blandt medlemmerne i Akademikernes medlemsorganisationer, at mere end ni ud af ti akademikere har valgt at stemme ja til den aftale, der er forhandlet på plads med arbejdsgiverne.

”Vi har fået en historisk opbakning til afstemningen om det resultat, vi har forhandlet hjem”.

Sådan lyder meldingen fra Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne og topforhandler ved OK18, ovenpå det afstemningsresultat fra de akademiske organisationer, som er kommet ind.

”Vi stod denne gang overfor særdeles vanskelige forhandlinger. Det er derfor meget tilfredsstillende, at det er lykkes os at opnå enighed med arbejdsgiverne om, at privatlønsværnet fjernes og reguleringsordningen fortsætter samtidig med, at vi har fået sikret den betalte spisepause for akademikere i alle offentlige overenskomster.”

Stemt ved urafstemning - Organisation

Resultat

Ja%

Nej%

Ansatte Tandlægers Organisation

100,0

0,0

Den Danske Dyrlægeforening

99,1

0,9

Den Danske Landinspektørforening

96,7

3,3

Dansk Kiropraktorforening

100,0

0,0

DM - Dansk Magisterforening

97,7

2,3

Foreningen Arkitekter og Designere (FAOD)

96,4

3,6

Gymnasieskolernes Lærerforening

95,7

4,3

Forbundet Kommunikation og Sprog

98,9

1,1

Tandlægeforeningen

99,4

0,6

Pharmadanmark

99,2

0,8

 

Stemt ved kompetent forsamling - Organisation

Resultat

Ja%

Nej%

Bibliotekarforbundet

100

 

Den Danske Præsteforening

100

 

Djøf

100

 

Dansk Mejeriingeniørforening

100

 

Dansk Organist og Kantor Samfund

100

 

Dansk Psykolog Forening

100

 

Forsvarsgruppen i AC

100

 

Handelsskolernes Lærerforening

100

 

Ingeniørforeningen i Danmark

100

 

JA

100

 

Lægeforeningen

100

 

Skibsingeniørforeningen

100

 

Rekord stemmeprocent
58 pct. af medlemmerne har sat deres stemme ved de akademiske organisationers OK-afstemning, hvilket er næsten en fordobling af stemmeprocenten i forhold til overenskomstforhandlingerne i 2015, hvor stemmeprocenten lå på 30 pct.  
 
”Medlemmernes opmærksomhed på denne overenskomstforhandling har været overvældende. Jeg er utrolig glad for, at stemmeprocenten er vokset så markant. Det er historisk flot, og et resultat jeg gerne vil sige stort tak til medlemmerne for."
 
”Medlemmernes engagement ved OK18 viser, at der er stor opbakning til både fagbevægelsen og den danske model. Det er vigtigt, at vi fremadrettet værner om denne opbakning og sammenholdet på tværs af organisationer, nu da vi har vist, det er vejen til gode resultater.”

[X]