Forhandling

Underskrevet fællesakademisk overenskomst på KL-området OK15

Den fællesakademiske overenskomst på KL-området er netop blevet underskrevet.

Fællesoverenskomsten dækker medlemmerne af Bibliotekarforbundet, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Magisterforening (DM), Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Præsteforening, Djøf, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Kommunikation og Sprog, Ingeniørforeningen (IDA), JA og Pharmadanmark i perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018.

De øvrige organisationer med medlemmer ansat i kommunerne har egne overenskomster - det gælder f.eks. lægerne og tandlægerne. 

AC-fællesoverenskomsten kan hentes her.

Overenskomster indgået med andre Akademiker-organisationer, kan findes på de enkelte organisationers hjemmesider.

Vilkårene for kommunalt ansatte tjenestemænd reguleres i tjenestemandsregulativer og regulativer vedr. tjenestemandspension, samt indgåede aftaler og rammeaftaler f.eks. vedr. fravær af familiemæssige årsger, ferie, åremålsansættelse m.v.

Tidligere overenskomster og aftaler finder du her.

 

[X]