Væksthus for ledelse
I 2004 besluttede KTO og KL at oprette Væksthus for Ledelse – og i foråret 2005 gik også Danske Regioner med i samarbejdet. Etableringen afspejler en stigende erkendelse af, hvor vigtig god ledelse er for udviklingen af fremtidens offentlige sektor.
Væksthus for Ledelse er et samarbejde mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om god ledelse. I samarbejdet deltager KL og Danske Regioner og organisationer under KTO, der har chef- og ledermedlemmer på det kommunale og regionale område.
Samarbejdet sikrer, at vigtig viden fra begge sider bliver brugt i udviklingssammenhænge til at finde fælles svar på de konkrete udfordringer, lederne møder til hverdag. Væksthusets bestyrelse består af topledere fra kommuner og regioner samt fra organisationerne.
Væksthus for Ledelse har fordelt sine aktiviteter mellem tre netværksgrupper, der beskæftiger sig med ledere på tre forskellige niveauer:
- Topledere – dvs. direktører og forvaltningschefer.
- Mellemledere – dvs. fag- og stabschefer med ledere under sig.
- Ledere – på institutions- eller afdelingsniveau.
AC er repræsenteret i netværket for topledere og har bl.a. været med i projekt ”strategisk værksted for topledelse”. Publikationen " Strategisk ledelse i en brydningstid" præsenterer resultaterne fra projektet: Den henvender sig til topledelser i kommuner og regioner - og til andre, der beskæftiger sig med strategisk ledelse i offentlige organisationer.
Link til Væksthus for ledelses hjemmeside:
Link til pjecen ” Strategisk ledelse i en brydningstid”:
Der er udviklet et nyt værktøj om førlederudvikling: Ledere der spirer