Der opstår i disse år et stigende antal flaskehalse på det akademiske arbejdsmarked, hvilket kan bremse væksten i det danske samfund. AC støtter derfor en målrettet rekruttering af talenter fra udlandet til at afhjælpe virksomhedernes mangelsituation. En vellykket international rekruttering vil være med til at stimulere det danske arbejdsmarked, og dermed skaffe ledige danske akademikere i job. Der er således tale om en positiv synergi mellem international rekruttering og det danske akademikerarbejdsmarked.