Login      

Direktiver under behandling - høringssvar

ARBEJDSTIDSDIREKTIVET

TJENESTEYDELSESDIREKTIVET

Tjenesteydelsesdirektiv på det indre marked
I hovedparten af de gamle EU-lande udgør servicevirksomhed mere end 2/3 af samfundets samlede økonomiske aktivitet. Formålet med direktivet er at få etableret et indre marked for tjenesteydelser på samme måde, som der eksisterer et indre marked for varer. Direktivet sigter derfor på at fjerne en række administrative, tekniske og politiske barrierer, der er forbundet med at skulle etablere sig og sælge serviceydelser i et andet EU-land.

  • AC's høringssvar af 10. maj 2006 til Beskæftigelsesministeriet vedr. Kommissionens meddelelse om tjenesteydelser af almen interesse (COM(2006)177)
  • AC's høringssvar af 20. april 2006 til Erhvervs- og Byggestyrelsen vedr. høring vedr. et revideret forslag til servicedirektivet, KOM(2006)160

GENSIDIG ANERKENDELSE AF ERHVERVSMÆSSIGE KVALIFIKATIONER

Alle lande i EU har erhverv, som er lovregulerede. For at øge arbejdskraftens fri bevægelighed inden for disse erhverv har landene i fællesskab besluttet, at en EU-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i et andet EU-land, hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Såfremt den kompetente myndighed i værtslandet konstaterer, at der er væsentlige forskelle mellem de erhvervskvalifikationer, som ansøgeren har fået i hjemlandet, og de erhvervskvalifikationer, som kræves i værtslandet, kan den kræve, at ansøgeren dokumenterer erhvervserfaring i udøvelse af det pågældende erhverv i hjemlandet, eller at ansøgeren gennemgår en egnethedsprøve eller prøvetid.

WTO/GATS-FORHANDLINGER

WTO Verdenshandelsorganisationen World Trade Organisation (WTO) blev grundlagt den 1. januar 1995 som afløser for og udbygning af GATT (General Agreement on Tariffs and Trade). WTO er den eneste globale organisation, der fastsætter og administrerer handelsregler mellem lande i verden. Organisationens handelsaftaler er bindende for medlemslandene, og WTO’s domstolssystem kan idømme et land straftold, hvis det overtræder reglerne. Hvis et WTO-land mener, at et andet WTO-land har overtrådt en handelsaftale, giver WTO mulighed for at få afklaret uenigheden i det såkaldte tvistbilæggelsesorgan. Tvist bilæggelses organet er en meget vigtig del af WTO, fordi det skaber sikkerhed og pålidelighed i de juridiske aftaler, som landene har indgået i WTO. Legitimiteten ligger i, at landene selv har været med til at lave reglerne.  

GATS I forbindelse med GATT’s (note 1) Uruguay-runde i 1994 og oprettelsen af Verdenshandels-organisationen WTO (World Trade Organisation) blev der indgået den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), som er vedføjet som bilag 1B til WTO-aftalen. GATS-aftalen var det første sæt regler og discipliner for regulering af den internationale handel med tjenesteydelser, som der er opnået enighed om på multilateralt plan.

  • AC's høringssvar af 18. april 2006 til Erhvervs- og Byggestyrelsen vedr. DOHA - liberalisering inden for undervisningsområdet

(BLUE CARD) DIREKTIV OM ARBEJDS- OG OPHOLDSTILLADELSE TIL HØJT KVALIFICERET TREDJELANDSBORGERE

  • AC-høringssvar af 4. februar 2008 vedr. dirketivforslag om lovlig indvandring for tredjelandsborgere COM 637,COM 638
 



Dansk English
Kontakt os Sitemap