Login      

Udgiftsgodtgørelse under tjenesterejser 

Udgiftsgodtgørelse under tjenesterejser

Bestemmelserne om udgiftsgodtgørelse under tjenesterejser og udstationering følger af tjenesterejseaftalen, jf. Personalestyrelsens cirkulære nr. 057-00 af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen

Aftalen rummer bestemmelser om:

• Transportgodtgørelse

• Time- og dagpenge samt procentgodtgørelse i Danmark og på Færøerne

• Dagpenge og procentgodtgørelse i udlandet og Grønland

• Hoteldispositionsbeløb i Danmark, på Færøerne og i udlandet

• Udokumenteret nattillæg i Danmark, på Færøerne, i udlandet og i Grønland

Transportgodtgørelse (kørselsgodtgørelse)

Bestemmelserne om refusion af merudgifter til transport følger af tjenesterejseaftalens kapitel 2.

Efter aftalens §§ 14 -17 ydes der transportgodtgørelse for benyttelse af private transportmidler under tjenesterejser.

De aktuelle satser er pr. 1. januar 2010 (satserne er uændrede i 2010 i forhold til 2010 som følge af uændrede satser i skattelovgivningen) :

Kørsel i egen bil eller på egen motorcykel:

- Almindelig godkendt kørsel (§ 14): 1,90 kr. pr. km

Kørsel i henhold til bemyndigelse (§ 15):

- Indtil 20.000 km i et kalenderår: 3,56 kr. pr. km

- Ud over 20.000 km i et kalenderår:1,90 kr. pr. km

Kørsel i udlandet (§ 16): 1,90 kr. pr. km

Godtgørelsen for kørsel på knallert og cykel (§ 17) er 48 øre pr. km. Der er ikke længere noget maksimum pr. år for cykelgodtgørelse.

Time- og dagpenge samt procentgodtgørelse i Danmark og på Færøerne

Bestemmelserne om refusion af merudgifter til måltider o.l. følger af tjenesterejseaftalens kapitel 3.

De aktuelle satser for time- og dagpenge samt procentgodtgørelse for tjenesterejser i Danmark og på Færøerne er pr. 1. januar 2010 (satserne er uændrede i 2010 i forhold til 2010 som følge af uændrede satser i skattelovgivningen) :

Ureduceret dagpengesats kr. 390,00 pr. døgn

Ureduceret timepengesats kr. 16,25 pr. time

Procentgodtgørelse kr. 113,75 pr. døgn

Ved ydelse af gratis måltider under tjenesterejsen reduceres time- og dagpengene.

Måltidsfradraget udgør 15 pct. af dagpengesatsen for morgenmad, 30 pct. for frokost og 30 pct. for middag.

Under udstationering i Danmark reduceres time- og dagpengesatserne med 1/4 fra og med den 29. dag, mens reduktionen på Færøerne er 1/6.

Satserne for time- og dagpenge er højere i det omfang, der er indgået lokal aftale herom, jf. tjenesterejseaftalens § 22, stk. 3.

Dagpenge og procentgodtgørelse i udlandet og i Grønland

Satserne for dagpenge og procentgodtgørelse i udlandet og i Grønland følger af satsreguleringscirkulæret: Personalestyrelsens cirkulære nr. 09-541-9 af 18. december 2009 om satsregulering pr. 1. januar 2010 for tjenesterejser (Bilag 3). Cirkulæret kan ses på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk.

Hoteldispositionsbeløb i Danmark, på Færøerne og i udlandet

Bestemmelserne om refusion af udgifter til overnatning følger af tjenesterejseaftralens kapitel 4.

De aktuelle satser for hoteldispositionsbeløbet jf. aftalens § 28 udgør pr. 1. januar 2010 (satserne er uændrede i 2010 i forhold til 2010 som følge af uændrede satser i skattelovgivningen) :

For Hovedstadsområdet og Færøerne kr. 970,00

For Århus kr. 867,00

For øvrige Danmark kr. 805,00

Under udstationering i Danmark reduceres hoteldispositionsbeløbet med 1/4 fra og med den 29. dag, mens reduktionen på Færøerne er 1/6.

Hoteldispositionsbeløbenen for udlandet fremgår af satsreguleringscirkulærets bilag 5.

Udokumenteret nattillæg

Bestemmelserne om udokumenteret nattillæg følger af tjenesterejseaftalens kapitel 4, § 32.

Den aktuelle sats er pr. 1. januar 2010: kr. 195,00

Under udstationering i Danmark, i udlandet og i Grønland reduceres det udokumenterede nattillæg med 1/4 fra og med den 29. dag, mens reduktionen på Færøerne er 1/6.

Der henvises til Personalestyrelsens cirkulære nr. 057-00 af 30. juni 2000 om tjenesterejseaftalen og Personalestyrelsens cirkulære nr. 09-541-9 af 18. december 2009 om satsregulering pr. 1. januar 2010 for tjenesterejser. Begge cirkulærer kan ses på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Philip Nordentoft tlf. 25 35 41 44, e-mail pn@ac.dk

 

På det (amts)kommunale område er der indgået aftale mellem KTO og KL/ARF om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser hhv. aftale mellem KTO og Københavns Kommune om tjenesterejser. Aftalerne kan ses på KTO's hjemmeside.  Mens aftalen med Københavns Kommune i vid udstrækning er parallel til den statslige tjenesterejseaftale, fastsætter aftalen med KL/ARF alene regler for godtgørelse af udgifter, primært til transport. Satserne følger i KL/ARF-aftalen de på statens område gældende.  



Dansk English
Kontakt os Sitemap