Login      

International repræsentation 

Oversigt over AC’s repræsentation i internationale organisationer

 

AC er medlem af følgende europæiske internationale og europæiske organisationer:

 

AC blev medlem af den nordiske NFS i juli 1991 og blev i januar 1992 medlem af EFS, FFI samt TUAC.


TUAC - Trade Union Advisory Committee for the OECD

AC deltager i TUAC's halvårlige plenarforsamling samt enkelte relevante ekspertmøder, bl.a. indenfor områderne uddannelse- og erhvervspolitik.

 

FFI/ITUC - Frie Faglige Internationale / International Confederation of Free Unions

AC deltager i FFI's kongres, senest april 2000 i Durban.

EFS/ETUC - Europæisk Faglig Sammenslutning / European Trade Union Confederation

AC har en plads i eksekutivkomiteen, som bestrides af AC's formand Erik Jylling. AC's sekretariat deltager i møderne i udvalgte EFS udvalgte, arbejdsgrupper.

 

EFS's brancheorganisationer

AC's medlemskab af EFS har givet medlemsorganisationerne mulighed for at indmelde sig i de 15 europæiske brancheorganisationer, som er anerkendt af EFS, og som bl.a. varetager branchespecifikke spørgsmål på europæisk plan.

DM og GL er medlem af de Europæiske Lærerorganisationer (ETUCE). IDA er medlem af Europæisk Metal (EMF) samt UNI-Europa. DJØF varetager pladsen i EPSU, den europæiske brancheorganisation for offentligt ansatte.

 

EUROCADRES - Rådet for Europæiske Akademikere og Ledere / Council of European Professional and Managerial Staff

I et samarbejde mellem EFS og EUROFIET blev der i februar 1993 dannet en organisation for "Professional and Managerial Staff" i Europa, hvilket svarer til gruppen af ledende medarbejdere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. EUROCADRES skal i samarbejde med EFS forvalte denne gruppes interesser over for EU og dens institutioner samt over for de europæiske arbejdsgiverorganisationer (UNICE - den europæiske organisation af private arbejdsgivere - og CEEP - den europæiske organisation af offentlige arbejdsgivere).

 

AC har en næstformandspost og er således medlem af præsidiet.

AC varetager endvidere den danske plads i EUROCADRES' styrekomite.

  

Rådgivende udvalg til kommissionen

 

De rådgivende udvalg til kommissionen er sammensat af regeringsrepræsentanter og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.

AC varetager i øjeblikket en plads i Det rådgivende udvalg for arbejdskraftens frie bevægelighed.

 

Nordisk Samarbejde (NFS)

AC har et medlem og en suppleant i NFS' styrelse. NFS' styrelse afholdt virksomhedskonference i september 2000, hvor prioriteringerne for den fremtidige nordiske samordnede virksomhed blev fastsat:

1. Kollektive aftaler
2. Beskæftigelse
3. Nordisk strategi for europæisk interessevaretagelse

AC er medlem af NFS' Europaudvalg, der primært har til formål at forberede møderne i EFS' eksekutivkomite. Europaudvalget vurderer på basis af de dokumenter, der er udsendt fra EFS, hvilke sager der har en særlig nordisk interesse..

AC deltager endvidere i NFS' ILO-gruppe og NFS' uddannelsesgruppe.

AC deltager desuden i Nordisk Akademikerforum, hvor kredsen af akademikerorganisationer mødes og drøfter et eller flere aktuelle emner.

 

 


Dansk English
Kontakt os Sitemap