|
Den nødvendige EU-konference
LO, FTF og AC analyserer arbejdsmarked og europæisk krise.
Der er så mange arbejdsmarkedsreformer på vej i så mange EU-lande, at vi kommer til at vælge eller fravælge nogle af de andres løsninger.
Derfor kan hovedorganisationernes EU-konference den 28. november 2011 i samarbejde med Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark med rette kaldes den nødvendige konference.
Selv om det er en ny dansk regering, der overtager formandskabet i Den Europæiske Union den 1. januar 2012, så bliver det ikke nemt at sætte en dagsorden for vækst og beskæftigelse.
Gældskrisen og den interne disciplin i de 17 euro-lande vil tage både tid og opmærksomhed og diktere en del af de politiske løsninger. Konferen-cens temaer ser desværre ud til at blive vigtigere dag for dag, fordi man allerede nu ser en betydelig brutalitet i reformprocessen, som en af op-lægsholderne siger på forhånd.
Konferencen giver den første mulighed for at møde Bernadette Ségol, der er ny generalsekretær i EFS, Europæisk Faglig Sammenslutning, og den nye Europa-minister Nicolai Wammen (S) i direkte dialog med de tre hovedorganisationers formænd.
Konferencens udgangspunkt er krisen, arbejdsmarkedsreformer og løn-modtagernes muligheder. Der er oplæg om det økonomiske, politiske og scenarier for fremtidens europæiske samarbejde, og det foregår kun en måned inden, EU-samarbejdet løftes op på den samlede danske dagsor-den gennem Danmarks overtagelse af formandskabet for de 27 landes samarbejde.
Konferencen foregår mandag den 28. november 2011 med start kl. 12:30 og slutter kl. 16:15.
Sted: LO-huset, Islands Brygge 32 D, 2300 København S.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til international chefkonsulent Käthe Munk Ryom på e-mail: kmr@ac.dk eller tlf. 22 49 58 66. |