Sagen handler om piloterne Reinhard Prigge, Michael Fromm og Volker Lambach mod Deutsche Lufthansa, og hvorvidt en overenskomstfastsat aldersgrænse på 60 år for piloter, begrundet med hensyn til luftfartssikkerheden, er i strid med det almindelige fællesskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder (direktiv 2000/78).
EU-domstolen har i en kendelse af 13. september 2011 fastslået, at den nationale bestemmelse er i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. EU-domstolen lægger i kendelsen vægt på, at der internationalt er fastsat en aldersgrænse på 65 år som forsvarlig for piloter at udøve deres erhverv.