Rapporten fra Det Økonomisk Råd indeholder også denne gang en kompetent og interessant analyse af udfordringerne i dansk økonomi - både på det korte, mellemlange og lange sigt. AC mener dog, at analysen vedr. uddannelsesniveauets betydning for de offentlige finanser ikke kommer hele vejen rundt. En øget uddannelsesindsats er ganske enkelt helt nødvendig, hvis udviklingen i de offentlige finanser ikke skal forværres yderligere på langt sigt. Derfor savnes uddannelsesfokusset også i vismændenes oversigt over policy-forslag til at sikre balance på den offentlige saldo på 30 års sigt.

 

På den korte bane er det positive nyheder, at også vismændene finder belæg for, at Danmark er på vej til en normalisering af konjunkturen, særligt udtrykt gennem forventninger til stigende privatforbrug og styrket eksport frem mod 2012. Samtidig konstaterer vismændene, at der i samme periode forventes en betydelig reduktion i det offentlige underskud. Der er dog ikke udsigt til balance i de følgende år uden ydereligere tiltag – regeringen og Dansk Folkepartis spareplan er imidlertid ikke medindregnet i prognosen.

 

Vismændene ser heller ikke tegn på, at ledighedskurven snarligt vil knække, om end ledigheden nu forventes at toppe på et lidt lavere niveau (ca. 150.000 personer) i 2011.

 

Med henblik på fortsat udvikling af den finanspolitiske værktøjskasse er det i øvrigt værd at bemærke, at vismændene peger på, at den stærkt diskuterede frigivelse af SP-midlerne faktisk har bidraget med et løft i BNP-udviklingen, samt at arbejdsstyrken i Danmark har vist sig væsentlig mere konjunkturfølsom end tidligere pga. større anvendelse og efterfølgende afskedigelse af udenlandsk arbejdskraft de seneste år. Arbejdskraftens frie bevægelighed i en globaliseret økonomi sætter altså nye udfordringer for prognosearbejdet vedr. beskæftigelse og ledighed.

 

Vismandsrapporten er dog desværre stadig dyster læsning, når det kommer til den langsigtede udvikling i de offentlige finanser. Fremskrivninger viser et forløb, der er klart uholdbart og kalder på yderligere tiltag til at genoprette dansk økonomi.

 

Rapporten vurderer – ganske vist under optimistiske antagelser - at uddannelsesmålsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse kan have en holdbarhedseffekt på 0,9 pct. af BNP. En indfrielse af uddannelsesmålsætningen giver altså samme holdbarhedseffekt som fx en afskaffelse af efterlønnen allerede fra 2013 eller andre ganske betydelige besparelser på det offentlige forbrug, om end indfrielse af uddannelsesmålsætningen ikke alene vil kunne sikre den langsigtede holdbarhed.

 

Vismændene understreger dog i samme åndedrag, at det forudsætter, at uddannelse skal øge erhvervsfrekvensen, ellers kan en stigende uddannelsesindsats i værste fald forværre holdbarhedsproblemet. Vismændenes forbehold for uddannelsesberegningen ender med, at indfrielsen af uddannelsesmålsætningen slet ikke tillægges vægt i rapportens anbefalingsafsnit om tiltag, der skal sikre den finansielle holdbarhed på lang sigt.

 

Denne nedtoning af uddannelsesniveauets betydning er ifølge AC ganske uheldig, da vismændenes beregninger ikke tager højde for, at hvis uddannelsesniveauet ikke hæves i Danmark, så vil Danmark miste konkurrencekraft og dermed også miste arbejdspladser med en forværring af de offentlige finanser til følge. Status quo for det danske uddannelsesniveau lægger altså ikke en bund under de offentlige finanser på lang sigt, tværtimod vil det betyde et massivt fald i beskæftigelsen. Beregninger viser, at der frem mod 2019 vil mangle ca. 105.000 personer med en videregående uddannelse sammenlignet med i dag, mens der vil være et overskud på ca. 90.000 ufaglærte og 35.000 personer med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Samtidig tegnes der en ny strukturel udfordring, hvor drengene tabes i uddannelsessystemet.

 

Der er således udvalgte områder, hvor det er meget vanskeligt at spare sig til bedre offentlige finanser. Højere uddannelsesniveau er en de indsatser, hvor der selv i krisetider må tænktes offensivt i forhold til investeringer.

 

Derfor anbefaler AC – sammen med FTF – at der nedsættes et Uddannelsesforum, der kan udklække forslag til at skabe en mere sammenhængende politik for de videregående uddannelser. Blandt fokuspunkterne for Uddannelsesforum bør være:

 

 

 

I stedet for konstruktive anbefalinger om investeringer i uddannelsesniveauet forfalder vismændene til at gentage den efterhånden gamle traver om, at de unge skal hurtigere igennem studierne. Her savner vismandsrapporten desværre nuancer.

 

AC-undersøgelsen ”Det frie valg eller det frie fald?” viser, at der for en stor gruppe studerende tværtimod er en privatøkonomisk gevinst ved at forlænge den normerede studietid med 1-2 år for at gøre sig tilstrækkelig attraktiv mht. til den nødvendige praktiske ballast i CV’et. En mindre forlængelse af studietiden sikrer hurtigere job efterfølgende. Samtidig er de studerende særligt på kandidatoverbygningen en attraktiv arbejdskraft i diverse studiejob og er dermed et vigtigt bidrag til arbejdsstyrken.

 

En dækkende analyse af den samfundsmæssige værdi af hurtigere gennemførselstider må således også inkludere:

 

 

Indregnes disse faktorer bliver konklusionen, at der er langt mere at hente ved at øge incitamenterne til tidligere studiestart, herunder at sikre et mere kvalificeret ”første valg” af uddannelse, så forsinkelser p.g.a. afbrudt uddannelse reduceres i forhold til at gennemtvinge hurtigere studiegennemførsel.