Baggrund
Den 17. oktober 2008 blev europæiske forhandlinger om en aftale om det rummelige arbejdsmarked indledt i henhold til traktatens artikel 155 (autonome aftaler). 14 måneder senere, den 9. december 2009, kunne partnerne underskrive en europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked.
EFS godkendte den europæiske rammeaftale om det rummelige arbejdsmarked på Eksekutiv mødet med medlemsorganisationerne den 8.-9. marts 2010.
Aftalens formål
Formålet med aftalen har for parterne været at styrke bevidstheden hos og mobilisere arbejdsgivere og lønmodtagere til at gøre en indsats for at fremme adgangen, fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Aftalens indhold
Aftalen omfatter både lønmodtagere med en ansættelseskontrakt/ansættelses-forhold og personer uden for arbejdsmarkedet. Aftalen adresserer forudsætninger for, at der kan udvikles et rummeligt arbejdsmarked:
- Adgang til, fastholdelse på og tilbagevenden til arbejdsmarkedet m.h.p. fuld integrering på arbejdsmarkedet.
- Øget bevidsthed, forståelse og viden om fordele ved et rummeligt arbejdsmarked blandt arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter.
- at give arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter på alle niveauer en handlingsorienteret ramme for identificering og opløsning af barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked.
Barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked
I aftalen er oplistet en række af de barrierer, som parterne har identificeret, står i vejen for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked:
- Mangel på relevant information om jobmuligheder, karriereudvikling, efteruddannelse og generelt rådgivnings- og vejledningsmateriale.
- Rekruttering – manglende rådgivning og vejledning i.f.m. jobsøgning.
- Efteruddannelse – ikke tilstrækkelig investering i efteruddannelse, og at efteruddannelsesudbuddet ikke i tilstrækkeligt omfang matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel, samt problemer med anerkendelse af tidligere erhvervserfaring.
- Holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgivere, jobsøgende og deres organisationer.
- Arbejdsvilkår, der gør det vanskeligt at forene et arbejdsliv med et familieliv.
Faktorer der fremmer et rummeligt arbejdsmarked
Parterne har desuden identificeret en række forhold, hvor parterne kan bidrage til at fremme udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked, herunder:
- Iværksætte kampagner og handlingsplaner med det formål at forbedre image inden for udvalgte sektorer, brancher.
- Udvikle instrumenter og veje til at fremme mangfoldighed også i arbejdsstyrken.
- Udbrede information og kendskabet til stillinger og efteruddannelsesprogrammer.
- Samarbejde med den ”tredje sektor” og yde støtte til de, der har særlige vanskeligheder med at blive integreret på arbejdsmarkedet.
- Samarbejde med repræsentanter fra (efter)uddannelsessystemer for at sikre et bedre match mellem de enkeltes behov og efterspørgslen på arbejdsmarkedet, der bl.a. har til formål at lette overgangen fra uddannelses- til arbejdsliv.
- Implementere specifikke og effektive rekrutteringsværktøjer og sikre arbejdsvilkår, der tager højde for og støtter grupper i virksomhederne med særlige behov.
- Introducere individuelle kompetenceplaner, hvor kompetencer identificeres med henblik på udvikling.
- Forbedre kvalifikationers gennemsigtighed og overførselsværdi for at facilitere geografisk og beskæftigelsesmæssig mobilitet (fremme anerkendelse og validering af kompetencer og forbedre kvalifikationers markedsmæssige værdi).
- Bane vejen for flere og bedre praktikpladser og traineekontrakter.
Arbejdsgiverdelegationen har i forhandlingerne fokuseret på de allermest udsatte grupper. I de fleste EU-lande påhviler ansvaret for at gøre en indsats for disse grupper de offentlige myndigheder.
Lønmodtagerdelegationen har i forhandlingerne haft fokus på de, som befinder sig i grænselandet mellem arbejdsløshed og arbejde, dvs. at få en aftale, der også omfatter personer i arbejde og initiativer for at sikre, at de forbliver i arbejde.
Aftalens konsekvenser for det danske arbejdsmarked
AC vurderer, at aftalen ikke har konsekvenser for hverken dansk lovgivning eller aftaler. Aftalen er indgået i henhold til traktatens artikel 155 om autonome aftaler, dvs. det er optil parterne at sikre, at implementering af aftalen sker i overensstemmelse med national praksis. Der er ingen sanktionsmuligheder knyttet til en manglende implementering. Aftalen skal implementeres inden for en 3 år efter underskrivelsen.
