AC-ledighedstallene for november 2009
- 500 flere ledige akademikere fra oktober til november
Den sæsonkorrigerede ledighed nåede i oktober op på 8.788, hvilket er en stigning på 496 i forhold til oktober måned svarende til en stigningstakt på 6,0 pct. Fra august til september steg den sæsonkorrigerede ledighed med 374 svarende til en stigningstakt på 4,5 pct. Ledighedsstigningen for akademikere er altså accelereret i løbet af den seneste måned.
Den gennemsnitlige ledighed for akademikere er steget fra 4.144 i november 2008 til 8.405 i november 2009 svarende til en stigning på 102,8 pct. på et år.
Ledighedsstigningen rammer nu alle aldersgrupper – herunder også de unge, da den gennemsnitlige ledighed for akademikere under 30 år er steget fra 1.140 i november 2008 til 2.080 i november 2009 svarende til en stigning på 82,4 pct.
Ledighedsudviklingen for de nyuddannede fra sommeren 2009 peger også i en kritisk retning.
Normalt falder ledigheden for sommerdimittenderne med ca. 5 pct. points fra oktober til november. Modsat alle de foregående år, er ledigheden for sommerdimittender 2009 denne gang steget fra 28,6 pct. i oktober til 29,5 pct. i november måned.
Der er altså sket en dramatisk forværring for de nyuddannedes muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet i løbet af november måned.
Yderligere oplysninger: Sekretariatschef Jens Mølbach, tlf. 22 49 58 57 e-mail:
jm@ac.dk
Landsstatistikken i pdf- og Excel-format og regionale statistikker for de 4 regioner i Excel-format kan ses på
http://www.ac.dk/814