Invitation til deltagelse i:
2. Nordisk konference om videnentrepernørskab
den 22. januar 2010 i Oslo
”Viten og entreprenørskap –
en av veiene ut av krisen for våre nordiske land?”
Den danske statsminister har en vision om at ”Danmark i 2020 skal være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere”
Denne vision indgår i regeringens nye strategi for uddannelse i videnentreprenørskab. Strategien omfatter hele uddannelsessystemet fra folkeskolen til de videregående uddannelser. På universitetsområdet lyder målsætningen, at en markant større andel af de studerende skal tage fag og kurser inden for entreprenørskab i løbet af deres studietid. Til at understøtte strategien er der i Danmark afsat 25 mio. kr. årligt i perioden 2010-2012.
Initiativet er udviklet i erkendelse af, at uddannelse i videnentreprenørskab kan medvirke til at skabe flere vækstiværksættere og at de kan yde væsentlige bidrag til en styrkelse af konkurrenceevnen. En styrkelse der er helt nødvendig, hvis det danske velfærdssamfund skal kunne bevares og videreføres.
De øvrige nordiske lande arbejde i disse år ligeledes – og af samme årsager - intensivt med viden og entreprenørskab, og dette arbejde flugter fuldstændigt de danske ambitioner.
Følgende og mange andre spændende spørgsmål er omdrejningspunktet for den 2. nordiske konference, som AC - i samarbejde med de øvrige nordiske akademikerorganisationer - holder i Oslo den 22. januar 2010 kl. 9.30-16.00:
- Hvordan skal AC og AC-organisationerne agere?
- Skal de spille med på regeringens entreprenørskabs-strategi?
- Og i givet fald: Er uddannelse så den bedste vej?
- Eller er det sådan, at uddannelse ikke gør det alene?
- Hvad skal der så til?
- Hvad kan de nordiske akademikerorganisationer sammen og hver for sig gøre?
På konferencen er der således fokus på, hvordan universitetsuddannelser i Norden - undervisning såvel som forskning - kan bidrage til at fremme en entreprenørkultur hos de studerende og stimulere lysten til at starte egen virksomhed.
De tre temaer for konferencen er:
1) Hvorfor er videnentreprenørskab vigtig – og hvorfor er videnentreprenørskab ekstra vigtig i krisetider?
2) Hvordan fremmes videnentrepernørskab gennem uddannelsesinstitutionernes undervisning og forskning?
3) Videnentreprenørskab i nordisk perspektiv – udfordringer og muligheder.
Program for konferencen kan læses
her
Tilmelding til konferencen kan ske
her.