AC inviterer til åben høring:
Universitetsevalueringen 2009:
Frihedsgrader og forskningsfrihed
28. januar 2009
Festsalen, Frue Plads, Københavns Universitet
Akademikernes Centralorganisation inviterer alle - med andel i og interesse for universiteternes forskning og uddannelser - til åben høring om universitetsevalueringen 2009.
Høringen bygges op om tre vidnepaneler med henholdsvis VIP’ere, institutledere og rektorer. Hensigten er, at de tre grupper af vidner debatterer erfaringerne med, og følgevirkningerne af, universitetsreformerne. På høringen sættes der blandt andet fokus på:
- De videnskabelige medarbejderes forskningsfrihed og medbestemmelse
- Ledelsesrummet på institutniveau og sammenhængen mellem universiteternes kerneopgaver, forskningen og uddannelserne
- Universiteternes frihedsgrader og udviklingen i regelstyringen, samt de økonomiske styringsinstrumenter som universiteterne er underlagt
Høringen afsluttes med et panel af centrale politikere på universitetsområdet. Politikerne forholder sig til dagens vidneudsagn og kommer med deres vurdering af hvilke centrale forhold og vilkår, der særligt bør være i fokus for evalueringen og eventuelle efterfølgende justering.