I 1995 tilmeldte knap 40 pct. af en kohorte sig en professionsbachelor eller en universitetsuddannelse, mens gennemsnittet for OECD-landene nu lyder på 57 pct. For så vidt angår studenteroptaget på universitetsuddannelser ligger Danmark lidt over OECD-gennemsnittet med knap 60 pct.

 

I de fleste OECD-lande er incitamenterne til at tage en videregående uddannelse stærke. Men der er også store forskelle mellem lande, der typisk afspejler de generelle økonomiske uligheder i samfundet. I lande med en stor andel af personer med en videregående uddannelse, der har en indkomst under gennemsnittet for uddannelsesgruppen, afspejler det typisk en mere ligelig indkomstfordeling.

 

I Danmark tjener ca. 12 pct. af bachelorerne halvdelen eller mindre end det gns. lønniveau i Danmark, og det samme gælder for lidt færre kandidatuddannede. Til gengæld er der kun 6 pct. af bachelorerne, der tjener dobbelt så meget som gennemsnittet, mens det gælder for 12 pct. af de kandidatuddannede. Portugal udmærker sig ved, at ingen med gymnasieuddannelse eller derover tjener halvdelen eller mindre end halvdelen af det nationale løngennemsnit.

 

Når man sammenligner udgifter og indtægter ved at tage en lang videregående uddannelse, viser det sig ikke overraskende, at Danmark er det land i OECD-regionen, hvor der er den mindste nettogevinst ved at tage en lang videregående uddannelse. I Danmark lyder gevinsten afkast på godt 4 pct., mens den største gevinst ved en lang videregående uddannelse er at finde i Tjekkiet med en gevinst på 29,1 pct. For så vidt angår Danmark er der ifølge OECD to forklaringer på den lille fordel ved at tage en lang videregående uddannelse, nemlig at en høj indkomstskat udgør en stor andel af ”udgifterne” og et forholdsvist beskedent lønniveau. Kun 4 lande har samme eller lavere lønniveau, og det er Sverige, Noge, Spanien og Tyskland. Til gengæld er der i disse lande både en lavere indkomstskat og færre ”udgifter” forbundet med at tage en lang videregående uddannelse.

 

Beskæftigelsesmulighederne forbedres med alderen for personer med en videregående uddannelse. Det samme gælder for lønnen, der også forbedres med årene. Dette gælder for de grupper med en videregående uddannelse, ikke for andre grupper.

 

Mens kvinder med en lang videregående uddannelse har en lønmæssig fordel svarende til indeks 130 har mænd en fordel svarende til indeks 140 (indeks 100 svarer til lønniveau for en gymnasieuddannet).

 

For så vidt angår kvindelønninger er Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande og Italien de lande, hvor der er den mindste lønmæssige fordel ved at tage en lang videregående uddannelse. For så vidt angår lønninger til mænd, er Danmark sammen med New Zealand, Norge og Korea blandt de lande, hvor mænd har den mindste fordel ved at tage en lang videregående uddannelse.

 

Til trods for udvidelsen af uddannelsessystemernes kapacitet er det ikke blevet lettere for færdiguddannede at finde arbejde.

 

I udvalgte OECD-lande er højt uddannede mere udsat for arbejdsløshed i overgangen fra studie- til arbejdsliv. Arbejdsløsheden for unge nyuddannede lyder i Grækenland og Italien på 10 pct.

 

Endvidere er det værd at bemærke, at arbejdsløsheden blandt de mellemuddannede er lavere, end blandt de højt uddannede i Danmark, New Zealand, Portugal og Spanien.

 

Danmark er sammen med Grækenland og Finland blandt de OECD-lande, der anvender den mindste andel af private midler til finansiering af universitetsuddannelser.

 

Danmark er sammen med Israel, Island og Korea blandt de OECD-lande, der anvender den største andel af offentlige midler på uddannelsessektoren. Mens Danmark i 1995 lå på OECD-gennemsnittet med 6½ pct., lød stigning på et procent-point frem mod 2005.

 

12 ud af 25 OECD-lande anvender i 2005 en mindre del af de offentlige udgifter på uddannelse end i 1995.

 

For så vidt angår videregående uddannelse, ligger Danmarks udgifter svarende til 1,6 pct. af BNP i 2005, der er lidt over OECD-gennemsnittet.

 

Med få undtagelser steg uddannelsesudgifterne i alle OECD-lande mindst lige så hurtigt som de offentlige udgifter (andel af BNP).

 

De private investeringer i videregående uddannelse er vokset med større hastighed end de offentlige investeringer, der vidner om, at trenden med privat finansiering fortsætter.

 

Selv om der er sket en stigning i offentlige investeringer i de videregående uddannelser, viser tal for udgifter per student, at denne stigning ikke har været tilstrækkelig til at matche det stigende optag af studerende. I perioden 1995 til 2006 er der gennemsnitligt sket en stigning i studenteroptaget på 20 pct. i OECD-landene.

 

Kun en håndfuld OECD lande anvender flere udgifter per student end gennemsnittet, nemlig USA, Svejts, Norge Østrig og Danmark. Det er dog værd at bemærke, at Danmark sammen med Spanien og Østrig var de eneste lande, der oplevede en stigning i studenteroptaget på mindre end 5 pct. i perioden 2000-2005. For langt de fleste lande har udgifterne per student været faldende.

 

Fra 1975 til 2006 er antallet af internationale studerende mere end firedoblet, fra 600.000 til 2,92 mio.

 

De internationale studerende vælger stadig typisk at tage til et engelsksproget land. De lande, der modtager flest internationale studerende er fortsat: USA (25,3 pct.), UK (16,1 pct.) og Tyskland (12,7 pct.).

 

I Danmark udgør andelen af internationale studerende 4,9 pct., gennemsnittet for OECD-landene ligger på 7,3 pct.

Danmarks internationale placering er beskeden, når man ser på, hvor mange der får en ph.d.-grad. Blandt de studieaktive årgange (ungdomsårgange) er det blot 1,2 procent, som får en ph.d.-grad. Det er under OECD-gennemsnittet på 1,4 procent og væsentligt lavere end en række lande.